Ankestyrelsens principafgørelse U-2-08

GældendeÅr: 2008Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet to sager til afklaring af kravene til anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter (cervikobrakialt syndrom) efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, ændret den 21. april 200...

Journalnummer

J.nr.: 1213108-071211000-07

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7
  • Sagsfremstilling 1:
  • Sag nr. 1 vedrørte anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter samt smerter i brystryg hos en elektromekaniker på 64 år. Fra 1998 til 2006 arbejdede han hovedsageligt med montering af store CNC rammer. Det tog ham 3 uger at opbygge en ramme. Størstedelen af tiden gik med montering/trækning af små ledninger med begge hænder i en fast cyklus på 10-14 minutter. Arbejdet var beskrevet som værende præcisionskrævende med anvendelse af en vis moderat kraft i forbindelse med nedtrykning af skruetrækker med højre hånd. Afhængigt af, hvor på rammen ledningen skulle monteres foregik arbejdet med begge hænder eleveret til mave, bryst eller hovedniveau. I den sidste del af dagen monterede han generatorer, hvilket foregik ved hjælp af umbraconøgle i skulderhøjde.
  • Om helbredsforholdene var det oplyst, at han omkring 2001 begyndte at få periodiske gener i nakke-skulderåg, som efterhånden blev vedvarende med tilstødende hovedpine og søvnforstyrrende gener. Egen læge anmeldte i september 2005 gener svarende til nakke-skulderåg samt svarende til brystryggen. Ankestyrelsen havde tidligere hjemvist sagen, hvorefter der var blevet indhentet en arbejdsmedicinsk erklæring. Ved denne udredning fandtes myoser i nakke-skulderåg og smerter i brystryg.
  • Det fremgik endvidere, at manden var 184 cm. høj.
  • Arbejdsskadestyrelsen havde afvist anerkendelse af myoser i nakke-skulderåg og smerter i brystryg, som erhvervssygdom, idet arbejdet som elektromekaniker ikke med overvejende sandsynlighed fandtes at have forårsaget sygdommene, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led.

Afgørelse

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter (cervikobrakialt syndrom) som erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsens Gruppe B, punkt 2.

Ankestyrelsen fandt, at der var påvist kroniske nakke-skuldersmerter (cervikobrakialt syndrom), idet der ved den lægelige udredning var påvist muskelømhed i 8 områder (tenderpoints) ud af 12 mulige i nakke-skulderregionen. Ankestyrelsen fandt endvidere, at der var påvist en konkurrerende objektivt verificeret halshvirvelsygdom med forsnævring af nerverodskanal og slidgigt. Ankestyrelsen fandt, at de to sygdomme kunne skelnes fra hinanden.

Ankestyrelsen fandt ikke, at arbejdet opfyldte kravene for anerkendelse efter fortegnelsen, idet arbejdet ikke havde indebåret hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm svarende til 10-15 bevægelser i minuttet i en stor del af arbejdsdagen. Der var heller ikke beskrevet statisk arbejde med skuldrene, da de udførte lodninger ikke var beskrevet som uden albuestøtte, hvorfor det vurderedes, at der havde været tilstrækkelig aflastning af skuldrene. Ankestyrelsen fandt endvidere, at der som følge af kvindens statur havde været tale om en vis akavet belastning af nakken under de udførte mikroskopier, men der havde været tale om ilægning af nye spoler for hver proces, hvorved hovedet/nakken havde været i bevægelse, og belastningen havde derfor ikke været særlig statisk.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Den tidlige symptomdebut efter 2 års montagearbejde tydede på, at generne kunne henføres til den sikkert påviste konkurrerende symptomgivende sygdom i nakke-skulderområdet i form af en degenerativ halshvirvelsygdom med påvirkning af nerveforsyningen til højre hånd (slidgigt med forsnævring af nerverodskanal).

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeErhvervssygdomSkuldersmerterErhvervssygdomsfortegnelsens gruppe b.2

Paragraffer

§ 5§ 7

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse U-4-08

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i principielle møder behandlet 2 sager til belysning af Ankestyrelsens praksis i forhold til at prøve dele af en samlet afgørelse, som der ikke er klaget over. I en dom af 29. september 2006 fastslog Højesteret, at Ankestyrelsen ikk...

Ankestyrelsens principafgørelse 75-09

Udgivet: 2013-07-10

Posttraumatisk belastningsreaktion anerkendt som erhvervssygdom inden for erhvervssygdomsfortegnelsen. Diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion kom på erhvervssygdomsfortegnelsen i 2005. Sygdommen er både på den nye fortegnelse, der omfatter erhv...

Ankestyrelsens principmeddelelse 73-19

Udgivet: 2019-11-21

Arbejdsgiveren bærer som udgangspunkt risikoen for skader, der sker under ophold på arbejdspladsen i arbejdstiden. De ansatte er således omfattet af arbejdsskadeloven under almindelig færden i forbindelse med en arbejdsdag, herunder færden under paus...