Ankestyrelsens principafgørelse U-10-01

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 34, stk. 1
• Note:
• *) Se også SM F-3-00 og SM R-15-00

Afgørelse

Information

• En mand havde i 1994 været udsat for en arbejdsulykke, da en kniv smuttede under udskæringsarbejde. Nerve og sene på højre 2. finger blev skåret over. Han fik tilkendt en erstatning på 5% i varigt mén som følge af skaden.
• Arbejdsskadestyrelsen traf den 23. september 1994 afgørelse om, at erhvervsevnen var nedsat med mindre end 15%. Der blev lagt vægt på, at skaden ikke havde medført en sikker, varig lønnedgang på 15% eller derover. Der blev ved afgørelsen sat revision på til den 1. marts 1996.
• Arbejdsskadestyrelsen traf den 24. maj 1996 afgørelse om, at erhvervsevnen nu vurderedes nedsat med 15%. Der blev lagt vægt på, at skadelidte i 1994 tjente ca. 218.000 kroner, i 1995 ca. 201.000 kroner og indtil 25. februar 1996 45.073 kroner svarende til en årsindtægt på 293.000 kroner for 1996. Styrelsen vurderede ikke på denne baggrund, at erhvervssituationen var helt stabil endnu, og der blev sat revision på til 1. maj 1998. Ved beregningen blev der gået ud fra en årsløn på 268.000 kroner (1994-niveau)
• Forsikringsselskabet klagede over afgørelsen og anførte med henvisning til indtægterne i januar - februar 1996, at der ikke var en varig indtægtsnedgang på 15% eller derover.
• Ankestyrelsen tiltrådte den 30. oktober 1996 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at der var dokumenteret et indtægtstab som følge af arbejdsskaden over lovens minimum på 15% for årene 1994 og 1995. Der var enighed om, at der burde fastsættes revision i sagen, da skadelidte i januar og februar 1996 havde betydeligt højere arbejdsindtægter end de foregående år.
• Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at dette indtægtsniveau sandsynligvis ikke kunne holdes, hvorfor man ikke fandt, at skadelidte ville blive overkompenseret ved fastsættelsen af den løbende ydelse. Styrelsen bemærkede, at indtægtsnedgangen for årene 1994 og 1995 var henholdsvis 16,3% og 22,6%.
• Arbejdsskadestyrelsen traf den 8. juli 1998 afgørelse om, at den løbende ydelse på 15% skulle ophøre fra næste udbetalingsdag, da det vurderes, at erhvervsevnen nu var nedsat med mindre end 15%. Der blev lagt vægt på, at skadelidte nu var i arbejde til en løn, der ikke var 15% mindre end den løn, han i dag ville have haft i sit tidligere arbejde. Det fremgik ikke af afgørelsen, hvilke økonomiske oplysninger, som blev lagt til grund.
• Ankestyrelsen hjemviste den 30. september 1998 sagen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse, da sagen ikke fandtes tilstrækkeligt oplyst.
• Arbejdsskadestyrelsen traf den 19. april 1999 en ny afgørelse, hvor man fandt, at erhvervsevnen var nedsat med mindre end 15%. Der blev lagt vægt på, at skadelidte var i arbejde med en løn, der ikke var 15% mindre end den løn, han kunne have haft som skæresvend, hvis han ikke var kommet til skade. Lønnedgangen var alene på ca. 2%.
• Arbejdsskadestyrelsen traf den 9. november 1999 afgørelse om, at skadelidte var berettiget til at modtage en løbende ydelse i perioden 1. august 1998 til og med 30. april 1999.
• Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at når en sag hjemvises fra en overordnet myndighed til en underordnet myndighed, betyder det efter almindelige forvaltningsretlige principper, at afgørelsen i underinstansen er ophævet og dermed også beslutningen i den konkrete sag om, at den løbende ydelse skulle stoppe.
• I anken fra forsikringsselskabet blev det bl.a. anført, at der ikke forelå nogen konkret afgørelse omkring erstatningsydelsens genoptagelse og fortsættelse. Man fandt ikke, at det forhold, at der i en ankesag hjemvises til ny undersøgelse gør, at en tilskadekommen automatisk skal være berettiget til at få en løbende ydelse udbetalt af et forsikringsselskab i den periode, hvor undersøgelsen foregår. Ydermere henviste man til den omstændighed, at selv efter den nye undersøgelse og behandling af sagen i Arbejdsskadestyrelsen, var der stadig ikke tale om et berettiget erhvervsevnetab på 15% eller derover, og dette var gældende for hele den omstridte periode.
• Ankestyrelsen behandlede sagen prinicipielt med henblik på belysning af spørgsmålet om, hvorvidt et forsikringsselskab skal genoptage udbetalingen af erstatning for tab af erhvervsevne i et tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om standsning af ydelsen, men hvor Ankestyrelsen efter en anke hjemviser sagen på grund af, at sagen ikke vurderes som tilstrækkeligt oplyst.