Ankestyrelsens principafgørelse R-11-03
Beskrivelse
En kvinde, der boede i udlandet, tog på ferie i Danmark, hvor hun opholdt sig hos en ven i A kommune, hvorfra hun blev indlagt på sygehus i B kommune og derfra på genoptræningsophold på et specialhospital i C kommune. Kvinden opgav under sygehusophol...
Journalnummer
J.nr.: 3800016-03
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003 - § 9
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt efter en vurdering af de konkrete omstændigheder, at A kommune var opholds- og handlekommune for kvinden ved indlæggelsen på sygehuset i B kommune og ved overflytningen til specialhospitalet i C kommune.
Det betød, at A kommune var opholds- og handlekommune, da sygehuset i slutningen af januar 2002 afgav foreløbigt varsel om, at kvinden var færdigbehandlet, og tillige ved ansøgningen umiddelbart herefter om ældrevenlig/handicapegnet bolig, genoptræning i kommunalt regi samt venteplads indtil en handicapegnet bolig var fundet og den efterfølgende ansøgning om en pensionistbolig. .
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
Ankestyrelsen fandt således ikke, at det forhold, at kvinden oprindeligt opholdt sig på ferie i Danmark, kunne tillægges afgørende betydning, da den helbredsmæssige forværring, som medførte indlæggelse på sygehuset, bevirkede en så væsentlig ændring af hendes forhold, at opholdet i Danmark ikke længere kunne betragtes som et midlertidigt ophold.
Det kunne heller ikke tillægges afgørende betydning, at kvinden på grund af særlige omstændigheder ikke ønskede eller havde mulighed for at vende tilbage til den bekendt i A kommune, hvor hun opholdt sig ved indlæggelsen, idet hun havde tilkendegivet, at hun ønskede fortsat at opholde sig i denne kommune.
Ankestyrelsen lagde til grund, at kvinden havde fast bopæl i udlandet, da hun i begyndelsen af december 2001 tog til Danmark på ferie, og at hun opholdt sig hos en bekendt i A kommune, da hun i midten af januar 2002 blev indlagt på sygehuset i B kommune.
Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at kvinden var færdigbehandlet i sygehusets regi i slutningen af januar, hvor hun blev henvist til specialhospitalet i C kommune. På grund af ventetid blev kvinden først overflyttet til specialhospitalet i slutningen af februar. Ved udskrivelsen fra specialhospitalet i midten af april blev kvinden midlertidigt indskrevet på en af C kommunes aflastningspladser.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden faktisk havde ophold i A kommune på det tidspunkt, da hun blev indlagt på sygehuset.
Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kvinden, da hun måtte erkende, at hun på grund af forværringen af hendes helbred ikke - som det oprindeligt var hendes hensigt - kunne vende tilbage til udlandet efter ferieopholdet i Danmark, ansøgte A kommune om ældrevenlig/handicapegnet bolig og efterfølgende om en pensionistbolig, og at hun herved tilkendegav, at hun ønskede at bo i a kommune. Der var således efter Ankestyrelsens opfattelse ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at kvinden ønskede at tage ophold i C kommune udover det midlertidige genoptræningsophold.
Ankestyrelsen lagde herefter vægt på ordlyden af retssikkerhedslovens § 9, lovforarbejderne, vejledningen samt hidtidig praksis, hvoraf kunne udledes, at der ved bedømmelsen af hvilken kommune, der var opholds- og handlekommune i den sag som denne, skulle lægges afgørende vægt på den faktiske tilstedeværelse i kommunen sammenholdt med hensigten med opholdet.
Information
- En yngre kvinde, der led af sclerose, og som modtog højeste førtidspension, var i 2000 flyttet fra D kommune til udlandet. I begyndelsen af december 2001 tog kvinden på ferie i Danmark, hvor hun opholdt sig hos en bekendt i A kommune. I midten af januar 2002 blev kvinden indlagt på sygehuset i B kommune på grund af en akut forværring af sclerosen. Under opholdet på sygehuset opgav kvinden boligen i udlandet.
- I slutningen af januar afgav sygehuset midlertidigt varsel til A kommune om, at kvinden forventedes at være færdigbehandlet samme dag. Samtidig ansøgte sygehuset sammen med kvinden A kommune om ældrevenlig/handicapegnet bolig, genoptræning i kommunalt regi samt venteplads, da kvinden som følge af den helbredsmæssige forværring ikke kunne klare sig alene i udlandet. Sygehuset havde desuden indstillet kvinden til et genoptræningsophold (3-5 uger) på et specialhospital i C kommune, hvortil der var ventetid.
- Det fremgik videre af sagen, at en medarbejder fra A kommune umiddelbart inden havde deltaget i et visitationsmøde på sygehuset, hvor det blandt andet blev konkluderet, at kvindens behov mere var en løsning af boligproblemet end behov for træning.
- A kommune gav i midten af februar 2002 afslag på en ældrevenlig bolig. Kvinden ansøgte derfor A kommunes boligformidling om en pensionistbolig, hvilket kommunen gav afslag på. A kommune henviste samtidig kvinden til efter retssikkerhedslovens § 9 at rette henvendelse til den kommune, hvor hun nu havde ophold, da A kommune ikke betragtede sig som opholdskommune. Der henvistes blandt andet til, at kvinden i folkeregistret var opført som udvandret til udlandet, og at hun aldrig havde været tilmeldt A kommune, men alene havde haft ophold i forbindelse med ferie.
- C kommune - hvor kvinden i slutningen af februar 2002 havde fået midlertidigt ophold på specialhospitalet - var af den opfattelse, at A kommune var opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9.
- Som følge af uenigheden mellem kommunerne blev sagen indbragt for det sociale nævn, der fandt, at A kommune ikke var opholdskommune for kvinden fra det tidspunkt, hvor hun blev overflyttet til specialhospitalet i C kommune.
- C kommune klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse under henvisning til, at lovgrundlaget i forhold til opholdskommuneforpligtelsen for borgere, der har haft ophold i udlandet og vender tilbage, er svært gennemskuelige.
- C kommune anførte blandt andet i klagen, at opholdet i denne kommune blev foranstaltet uden at kommunen blev orienteret herom, men alene med det formål at give genoptræning i ventetiden til anvist bolig i A kommune. C kommune blev kontaktet, da det i forbindelse med udskrivning viste sig, at A kommune havde fraskrevet sig opholdskommuneforpligtelsen, og C kommune gik efter en faglig vurdering ind i den akutte situation ud fra en faglig betragtning om, at det ikke kunne være rimeligt, at kvinden skulle være "kastebold" kommunerne imellem.
- I forbindelse med klagen til Ankestyrelsen anførte A kommune blandt andet, at formålet med kvindens ophold i A kommune var et besøg hos en bekendt under ferieopholdet i Danmark, og at det var hendes mening at vende tilbage til bopælen i udlandet. Først under opholdet på sygehuset opgav kvinden den faste bopæl i udlandet, og det var således først fra dette tidspunkt, hun erhvervede fast opholdskommune i Danmark.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af opholdskommunen for en person, der efter længere tids ophold i udlandet tog ophold hos en ven i A kommune, hvorfra pågældende blev indlagt på hospital i B kommune og derfra på træningsophold i C kommune. Bopælen i udlandet var under hospitalsopholdet opgivet.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Betaling af anonym kvindes ophold på krisecenter skulle afgøres efter reglerne i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7. En pligt for en kommune til at betale for udgifterne til støtte til en borger kræver normalt, at borgeren kan identificeres af den beta...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævn havde kompetence til ændre det af amtet bevilgede almindelige lån til et udvidet lån på trods af, at ansøger alene havde klaget over afslag på særlig indretning. Kommunen var derfor berettiget til at opsige de...
Udgivet: 2013-07-11
A-Kommune, der var ansøgers tidligere opholdskommune, skulle behandle en anmodning om genoptagelse af ansøgers pensionssag under henvisning til Højesteretsdommen af 22. december 1999. Begrundelsen var, at A-Kommune havde tilkendt ansøger pension efte...