Ankestyrelsens principafgørelse P-3-08
Beskrivelse
En gift pensionist havde ikke ret til bistands- eller plejetillæg, da hun ifølge sine egne oplysninger kunne færdes inde samt ude inden for 50 meter ved hjælp af krykkestokke. Desuden blev der lagt vægt på, at hendes ægtefælle hjalp hende i vidt omfa...
Journalnummer
J.nr.: 6000282-07
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 16
Afgørelse
Pensionisten havde ikke ret til bistands- eller plejetillæg.
Ankestyrelsen vurderede, at invaliditeten ikke medførte et så omfattende behov for personlig bistand og pleje, at lovens betingelser for tilkendelse af bistands- og plejetillæg var opfyldt.
I den samlede bedømmelse af, om der var ret til bistandstillæg, indgik blandt andet oplysninger om behov for hjælp til at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og for hjælp til afklædning og påklædning.
Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om pensionistens funktionsniveau, herunder at hun ifølge sine egne oplysninger kunne færdes inde samt ude inden for 50 meter ved hjælp af krykkestokke, og at hun forsøgte at gå på toilettet selv.
Desuden blev der lagt vægt på, at hendes ægtefælle hjalp hende i vidt omfang både med personlige forhold og med huslige opgaver, men at der var tale om håndsrækninger og hjælp til selvhjælp.
Det forudsattes, at ægtefællen hjalp den anden med personlige fornødenheder i ret vidt omfang, hvis ægtefællen var i stand til det.
Der var ikke oplysninger i sagen om, at ægtefællens opgaver var udover de opgaver, som en ægtefælle forventedes at bistå den anden med. Der var heller ikke oplysninger om, at ægtefællen ikke skulle være i stand til at hjælpe på grund af helbredsmæssige forhold.
Der blev udelukkende lagt vægt på oplysningerne om hendes situation forud for tidspunktet for, at hun overgik til alderspension. Der kunne ikke tilkendes bistands- eller plejetillæg til personer, der modtog alderspension. Hun havde derfor ikke mulighed for at få bistands- eller plejetillæg, selv om hendes og ægtefællens tilstand ifølge hendes oplysninger var forværret, efter at hun indgav ansøgning om bistands- eller plejetillæg.
Ankestyrelsen kom således til samme resultat som kommunen og det sociale nævn.
Information
- Pensionisten, der modtog højeste førtidspension, søgte om bistands- og plejetillæg et par måneder før overgang til folkepension.
- Kommunen meddelte hende afslag på bistands- og plejetillæg. Invaliditeten var ikke af en sådan sværhedsgrad, at hun måtte have personlig bistand af andre, og der krævedes ikke vedvarende pleje eller tilsyn, der gjorde det nødvendigt, at der stadig var en anden person til stede.
- Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
- I klagen til Ankestyrelsen blev det blandt andet anført, at pensionistens og hendes mands tilstand var væsentligt forværret, siden hun indgav ansøgningen om tillæg.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for tilkendelse af bistands- og plejetillæg, jf. førtidspensionslovens § 16.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 4 sager om varmetillæg til pensionister. Følgende spørgsmål blev afklaret: 1. I forbindelse med flytning til en ny kommune påhvilede det tilflytningskommunen, ved pensionistens første henvendelse til kom...
Udgivet: 2013-07-11
Bistandstillæg blev tilkendt gifte ansøgere i 2 tilfælde, hvor be hovet for personlig bistand oversteg, hvad ægtefællen på grund af sin egen dårlige helbredstilstand kunne forventes at klare....
Udgivet: 2013-07-11
Et tilkendt plejetillæg kunne ikke reduceres med henvisning til, at kommunen nu på grund af ændrede forhold hos pensionisten varetog den fulde pleje og ydede denne som naturalhjælp. Kommunen måtte i stedet træffe afgørelse om, hvorvidt der fortsat va...