Ankestyrelsens principafgørelse P-24-06

GældendeÅr: 2006Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

En lejeindtægt på 18.000 kr. skulle ikke indgå i beregningen af pensionen. Begrundelsen var, at indtægtsgrundlaget skulle fastsættes på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendtes i skattelovgivningen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden ha...

Journalnummer

J.nr.: 6000428-06

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om påligning af indkomstskat til staten - lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 - § 15p
  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 32a
  • Lov om indkomstskat for personer m.v. - lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006 - § 7

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at lejeindtægt på 18.000 kr. ikke skulle indgå i beregningen af kvindens førtidspension.

Begrundelsen var, at indtægtsgrundlaget blev fastsat på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendtes i skattelovgivningen, dvs. personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 32 a i lov om social pension samt punkt 141 i vejledning om social pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden havde haft en indtægt på udlejning af værelser på 18.000 kr. om året. Da denne indtægt var under 24.000 kr. som nævnt i ligningslovens § 15 P, og da den ikke fremgik som skattepligtig indkomst på årsopgørelsen, skulle den ikke indgå i beregningen af kvindens førtidspension.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Information

  • En kommune traf afgørelse om, at i grundlaget for beregning af en kvindes førtidspension skulle bl.a. lejeindtægter på 18.000 kr. medtages.
  • Ved revurdering af sagen fandt kommunen fortsat, at hele lejeindtægten skulle medtages, da pensionen blev beregnet på grundlag af skattepligtíge bruttoindtægter, og der sås bort fra de fradrag, der blev foretaget før beregning af skat, jf. pensionslovens § 32 a.
  • Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, herunder kommunens begrundelse.
  • Kvinden klagede over afgørelsen.
  • I klagen gjorde hun bl.a. gældende, at lejeindtægt på værelsesudlejning ikke skulle beskattes, jf. ligningslovens § 15 P, stk. 1.
  • Værelseslejen blev ikke beskattet, og den figurerede derfor ikke på selvangivelsen og heller ikke på forskudsregistreringen.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt en lejeindtægt på 18.000 kr. for værelsesudlejning skulle medtages i pensionsberegningen.

Metadata

Retsområder

Lov om social pension

Nøgleord

FørtidspensionUdlejning af værelseBundfradragBeregningLejeindtægt

Paragraffer

§ 32a§ 7§ 15§ 15 § 32

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-13-86

Udgivet: 2013-07-11

En dom til behandling på hospital for sindslidende kunne ikke sidestilles med strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning....

Ankestyrelsens principafgørelse 105-12

Udgivet: 2013-07-10

En udlænding, der havde fået opholdstilladelse som mindreårig, var dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling her i landet. Hanhavde fortsat ret til at få førtidspension under anbringelsen, selv om han samtidig var dømt til efterfølgende udvisning ...

Ankestyrelsens principafgørelse P-5-07

Udgivet: 2013-07-11

En bosnisk statsborger havde fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 i udlændingeloven og opfyldte de almindelige betingelser i pensionsloven for ret til dansk pension. Da hun dermed havde ret til dansk pension efter de danske regler, var der ikke...