Ankestyrelsens principafgørelse P-2-07
Beskrivelse
En ansøgning om folkepension i bopælslandet måtte anses for en ansøgning om (også) dansk folkepension. En overgang fra enkepension til folkepension kunne ikke anses for en ansøgning om pension....
Journalnummer
J.nr.: 6700361-06
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 33
Afgørelse
Der var ret til dansk folkepension fra 1. december 2000.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgning om folkepension skete i november 2000.
Ved en ansøgning om pension skulle forstås en henvendelse til myndighederne om at få udbetalt ydelsen.
Den automatiske overgang fra enkepension til folkepension kunne ikke anses for en ansøgning om dansk pension.
Ankestyrelsen tilføjede, at hvis kvinden mente, hun var berettiget til dansk pension fra et tidligere tidspunkt (dvs. førtidspension), kunne hun rette henvendelse til de norske myndigheder herom.
Ankestyrelsen ændrede således Sikringsstyrelsens afgørelse.
Information
- En kvinde med bopæl i Norge søgte som 64-årig pension. I ansøgningen anførte hun, at hun var dansk statsborger og havde boet en årrække i Danmark.
- Den tilkendte pension blev senere ændret til en enkepension, og da hun fyldte 67, meddelte de lokale pensionsmyndigheder, at pensionen nu blev ændret til folkepension. Et par år senere i november 2000 henvendte hun sig til de lokale myndigheder og søgte om dansk folkepension.
- Ved en fejl blev ansøgningen ikke sendt til Danmark før maj 2004, og Sikringsstyrelsen traf på den baggrund afgørelse om, at der var ret til dansk folkepension med virkning fra 1. juni 2004.
- Kvinden klagede og anførte, at de norske pensionsmyndigheder allerede ved 1. ansøgning havde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til at kunne rejse en pensionssag i forhold til Danmark.
- Kvinden anførte endvidere, at det ikke var hendes risiko, at de norske myndigheder havde forsinket sagen.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af beregning af ansøgningstidspunkt for pension fra flere lande.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Genvundne afskrivninger skulle indgå i indtægtsgrundlaget for beregningsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb, da beløbet var optjent i en periode, hvor pensionisten tog aktivt del i driften af egen virksomhed. Begrundelsen var, at indtægtsgrundl...
Udgivet: 2013-07-10
Ankestyrelsen fandt, at der kunne tilkendes førtidspension med virkning for en periode, hvor der var modtaget ledighedsydelse og ikke først fra det tidspunkt, hvor ledighedsydelsen ophørte. Ved efterbetalingen af førtidspension skulle ledighedsydelse...
Udgivet: 2013-07-11
Boet efter en afdød kvinde var klageberettiget i forhold til kommunens standsning af pensionsudbetalingen til kvinden. Kommunens handling var en afgørelse, der fastsatte, at der ikke længere skulle udbetales pension til kvinden. Ankestyrelsen lagde v...