Ankestyrelsens principafgørelse P-19-88

Lovhenvisninger

• Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 16
• Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 16, stk. 1 og § 16, stk. 2

Afgørelse

Information

• En gift ansøger M, født i 1932, havde i 1977 fået tilkendt mellemste invalidepension, hovedsagelig på grund af en psykisk lidelse.
• I 1982 fik M en blodprop i hjertet. Han havde herefter nogle ukarakteristiske angina pectoris tilfælde samt nogle besvimelsestilfælde. Der blev iværksat behandling, og besvimelserne ophørte.
• I 1985 søgte M højeste førtidspension og bistands- eller plejetillæg.
• Det oplystes i forbindelse med ansøgningen, at M var oppegående maximalt 8 timer dagligt, han var ikke gangbesværet, skulle have hjælp under badning, men klarede ellers sine personlige fornødenheder.
• Under henvisning til de besvimelsestilfælde M havde haft, blev det gjort gældende, at han havde behov for konstant tilsyn.
• Revaliderings- og pensionsnævnet fandt M berettiget til højeste førtidspension men gav afslag på bistands- og plejetillæg. Nævnet henviste til det, der var oplyst om M's behov for hjælp til personlige fornødenheder samt til, at der efter fast praksis ikke kunne tilkendes tillæg på grund af frygt for at få blodpropper.
• I klagen henviste M's ægtefælle til, at M i efteråret 1985 havde haft en blodprop i hjernen. Denne havde medført en lammelse af venstre ben og kraftnedsættelse i venstre side. Hustruen fandt, at M var berettiget til plejetillæg, da hun skulle sørge for, at han fik sin medicin til bestemte tider.
• Hun henviste i øvrigt til de besvimelsesanfald, han havde haft. I maj 1987 oplystes det, at M's gang var blevet bedre, men han havde stadig kraftnedsættelse i venstre side og besvær med at sætte sig og rejse sig fra stol og seng. Han kunne ikke bade og frottere sig selv om måtte have hjælp til at tage strømper, benklæder og sko på. Ifølge M's hustru skulle han huskes på alt, hvad han skulle foretage sig.
• Ankestyrelsen fandt i møde den 26. august 1987, at invaliditeten ikke skønnedes at bevirke, at M stadig måtte have personlig bistand af andre i et sådant omfang, at betingelserne for at opnå bistandstillæg efter lov om social pension § 16, stk. 1, var opfyldt.
• Invaliditeten skønnedes ej heller at bevirke, at M måtte have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggjorde andres stadige nærværelse. Betingelserne for at opnå plejetillæg efter lov om social pension § 16, stk. 2, var herefter ikke opfyldt.
• Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.
• M's ægtefælle indbragte Ankestyrelsens afgørelse for Folketingets Ombudsmand. Hun henviste bl.a. til, at M let blev svimmel, da han havde et meget lavt blodtryk, ligesom der efter Ankestyrelsens afgørelse havde været et nyt anfald med hjertebanken og besvimelse.
• Ombudsmanden anmodede Ankestyrelsen om at vurdere, om M efter de nye oplysninger kunne være berettiget til bistandstillæg.
• Ankestyrelsen indhentede herefter oplysninger fra de hospitaler, hvor han gik til kontrol. Det fremgik heraf, at M den 22. december 1987 havde haft 2 anfald af hjertebanken. M havde oplyst, at han lå i sengen og besvimede ved det ene af anfaldene.
• Af de indhentede oplysninger fremgik endvidere, at stetoscopi af hjerte og lunger intet abnormt viste. Der var ingen ødemer, og det var aftalt, at M skulle sørge for at få taget elektrokardiogram, hvis han igen fik anfald med hjertebanken.
• Lovgrundlag: Lov om social pension § 16.