Ankestyrelsens principafgørelse P-14-07

GældendeÅr: 2007Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Der var ikke ret til personligt tillæg til betaling af forskudsvis udlagte børnebidrag. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om gæld til det offentlige, og at det offentlige ved inddrivelse af gæld havde pligt til at tage hensyn til familiens...

Journalnummer

J.nr.: 6000179-07

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lov nr. 1164 af 19. december 2003 - § 17, stk. 2
  • Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 17, stk. 2

Afgørelse

Pensionisten havde ikke ret til personligt tillæg til betaling af forskudsvis udlagte børnebidrag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter mangeårig praksis ikke blev ydet hjælp til betaling af gæld til det offentlige. Spørgsmålet om afvikling af gæld til det offentlige måtte løses efter de regler, der i øvrigt fandtes om det pågældende gældsforhold.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det offentlige ved inddrivelse af gæld, var forpligtet til at tage hensyn til familiens fortsatte muligheder for forsørgelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Information

  • En pensionist blev sat i bidrag til sine børns forsørgelse fra den 15. februar 2006. Da han ikke betalte, blev bidragene udlagt forskudsvis af kommunen for perioden, indtil bidragspligten blev opfyldt ved bevilling af særligt børnetilskud efter børnetilskudsloven fra den 1. april 2006. Kommunen gav pensionisten afslag på personligt tillæg til betaling af forskudsvis udlagte børnebidrag, da der var tale om gæld til det offentlige.
  • Pensionisten klagede med henvisning til formuleringen i en tidligere vejledning til børnetilskudsloven. Det fremgik heraf, at eventuelle vanskeligheder som følge af, at det særlige børnetilskud ikke kunne udbetales fra samme tidspunkt som pensionen, eventuelt ville kunne afhjælpes ved personligt tillæg efter pensionsloven.
  • Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var mulighed for at få personligt tillæg til betaling af børnebidrag, indtil pensionisten fik ret til særligt børnetilskud.

Metadata

Retsområder

Gammelførtidspensionloven

Nøgleord

Personligt tillægBørnebidragGæld til det offentlige

Paragraffer

§ 17

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-10-06

Udgivet: 2013-07-11

En førtidspensionist havde ikke ret til personligt tillæg til hjemtransport af syg ægtefælle fra udenlandsk hospital, da udgifterne ikke kunne anses for en rimelig begrundet udgift. Indlæggelse på udenlandsk sygehus til behandling skete efter eget øn...

Ankestyrelsens principafgørelse P-10-89

Udgivet: 2013-07-11

Kommunen var berettiget til at ophøre med udbetaling af personligt tillæg til husleje til en strafafsoner (førtidspensionist uden forsørgerpligter) på et tidspunkt, hvor hjælpen var ydet i over 1 år, og hvor afsoningen blev forlænget med ca. 10 måned...

Ankestyrelsens principafgørelse P-14-94

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 4 sager om varmetillæg til pensionister. Følgende spørgsmål blev afklaret: 1. I forbindelse med flytning til en ny kommune påhvilede det tilflytningskommunen, ved pensionistens første henvendelse til kom...