Ankestyrelsens principafgørelse P-1-94

GældendeÅr: 1994Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Ydelse af personligt tillæg forudsatte, at det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem enten private midler eller støtte efter anden lovgivning. Boligydelse efter lov om individuel boligstøtte skulle derfor medregnes ved opgørelsen af det økonomis...

Journalnummer

J.nr.: 21013-92

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 17, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at pensionisten selv havde mulighed for at afholde udgiften til diætkost og skoletransport. Ankestyrelsen lagde vægt på udgifternes størrelse sammenholdt med det beløb, pensionisten havde mulighed for at disponere over inklusiv boligydelsens låneandel.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at tildeling af personligt tillæg efter pensionslovens § 17, forudsatte at det økonomiske behov ikke kunne afhjælpes gennem enten private midler eller støtte efter anden lovgivning.

Ankestyrelsen fandt derfor, at boligydelse efter lov om individuel boligstøtte, var en sådan støtte, der skulle medregnes ved opgørelsen af det økonomiske behov, også selvom boligydelsen i pensionistens tilfælde udbetales som 80% lån og 20% tilskud.

Ankestyrelsen fandt dog, at alene den del af boligydelseslånet, der lå inden for ejendommens senest ansatte ejendomsværdi, skulle medregnes.

Ankestyrelsen fandt herefter, at det var med rette at nævnet havde medregnet pensionistens muligheder for boligydelseslån ved vurderingen af hendes økonomiske behov for personligt tillæg, idet Ankestyrelsen forudsatte, at boligydelseslånet kunne holdes inden for den senest ansatte ejendomsværdi.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Information

  • En pensionist fik af kommunen afslag på personligt tillæg til diætkost og til skoletransport vedrørende hendes barn. Pensionisten var enlig forsørger med 3 børn og boede i eget hus. Hun modtog mellemste førtidspension.
  • Nævnet tiltrådte kommunes afgørelse og anførte som begrundelse for afgørelsen, at pensionisten selv havde mulighed for at afholde udgiften til diætkost på 300 kr pr. måned. Nævnet lagde vægt på, at pensionisten efter alle udgifter vedrørende boligen var betalt, havde 3.048 kr til rest til betaling af øvrige faste udgifter samt underhold.
  • Nævnet lagde desuden vægt på, at pensionisten herudover havde mulighed for et boligydelseslån på 1.764 kr månedligt, således at rådighedsbeløbet kunne være 4.812 kr. Pensionisten bestemte selv, om der skulle søges boligydelseslån.
  • En pensionist kan derimod ikke i stedet modtage andre trangsbestemte ydelser på grund af et behov, som kunne være afhjulpet ved modtagelse af boligydelseslån, som pensionisten uden videre har ret til.
  • Nævnet tiltrådte desuden afgørelsen om personligt tillæg til skole transport. Udgiften var 114 kr månedligt for perioden januar til juni 1992 og for skoleåret 1992-1993 275 kr månedligt. Nævnet henviste til muligheden for at optage boligydelseslån.
  • Pensionisten anførte i klagen bl.a., at hun var uforstående over for, at der blev indregnet et boligydelseslån i beregningen af hendes økonomiske behov. Hun havde ikke underskrevet et sådant lån, da hun ikke ønskede at stifte uoverskuelig gæld og måske med tiden over belåne huset. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt tildeling af personligt tillæg var subsidiær i forhold til lånemuligheder eller ydelser efter anden lovgivning.

Metadata

Retsområder

Lov om social pension

Nøgleord

Personligt tillægOpgørelse af økonomiske behovLånBoligydelse

Paragraffer

§ 17

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-9-02

Udgivet: 2013-07-11

Provenuet fra et nedsparingslån, som var indsat på 2 bankkonti og således var likvid formue, skulle medregnes ved formueberegningen i forbindelse med ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg. Der var ikke hjemmel til at se bort fra provenuet,...

Ankestyrelsens principafgørelse P-32-00

Udgivet: 2013-07-11

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for varmetillæg til en ansøger, der boede i en el-opvarmet bolig, skulle der ikke ske fradrag af energiafgifter (el-afgift, CO2-afgift og SO2-afgift). Ankestyrelsen fandt, at energiafgifterne måtte anses for at ...

Ankestyrelsens principafgørelse P-19-03

Udgivet: 2013-07-11

En nedsparingskredit med fri råderet op til kreditmaksimum kunne sidestilles med indestående i pengeinstitut, og skulle således betragtes som likvid formue i forbindelse med ansøgning om personligt tillæg....