Ankestyrelsens principafgørelse O-16-95
Beskrivelse
Ankestyrelsen har behandlet to sager om flyttehjælp til ansøgere, der flyttede fra et værelse til en lejlighed beliggende i en anden kommune. Ankestyrelsen fandt, at flytningen i begge sager havde medført en forbedring af ansøgernes boligmæssige forh...
Journalnummer
J.nr.: 21603-93/21753-93
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 47, stk. 1
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 85, stk. 1
- Sagsfremstilling 1:
- Sag nr. 1 - j. nr. 21603-93
- Ansøger, der var iransk flygtning, havde i et par år været tilknyttet Rigshospitalets Torturcenter. Han var enlig og uden forsørgerpligter og var på ansøgningstidspunktet 33 år. Han havde modtaget kontanthjælp siden 1986.
- Om ansøgers boligforhold var det oplyst, at han på ansøgningstidspunktet boede på et lejet værelse på 10 kvadratmeter med adgang til bad og køkken, som han delte med 4 andre. Huslejen udgjorde ca. 1.500 kr. pr. måned.
- I april 1993 søgte han A kommune om flyttehjælp, idet han var blevet tilbudt en 1-værelses lejlighed i B kommune. Det var oplyst, at lejligheden var på 21 kvadratmeter med eget køkken og bad. Huslejen udgjorde ca. 2.000 kr. månedlig. Lejemålet var tidsbegrænset til 1 år.
- B kommune gav afslag på samtykke til flytningen. Kommunen henviste til, at betingelserne i § 47, stk. 1, ikke var opfyldte, da ansøger ikke var boligløs. Der henvistes desuden til, at han var enlig og uden børn, ligesom det fandtes acceptabelt for en enlig mand at bo på værelse.
- A kommune ydede til trods for det manglende samtykke hjælp til flytningen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte B kommunes afgørelse, hvorefter kommunen havde givet afslag på A kommunes anmodning omflyttetilsagn efter bistandslovens § 47, stk. 2, i anledning af an søgers flytning fra A kommune til B kommune.
- Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger ikke var boligløs på tidspunktet for flytningen. Nævnet fandt endvidere, at der ikke var tale om en boligmæssig forbedring i bistandslovens forstand.
- I klagen til Ankestyrelsen anførte A kommune bl.a., at der i forbindelse med ansøgers flytning blev lagt vægt på hans psykiske tilstand, hvor opnåelse af selvstændig bolig ville have afgørende betydning for hans mulighed for at fungere fremover.
- Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om en flytning fra et værelse til en selvstændig 1-værelses lejlighed kunne betragtes som en boligmæssig forbedring, også når huslejestigningen blev taget i betragtning.
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at ansøgers flytning til C kommune indebar en forbedring af hans boligmæssige forhold.
C kommune havde derfor ikke været berettiget til at afslå at give samtykke til flytningen til kommunen og var derfor ikke berettiget til at modtage refusion.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på ansøgers alder, sammenholdt med at han ved flytningen fik adgang til køkken og bad, som han delte med sin broder.
Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hans andel af boligudgiften efter flytningen svarende til ca. 1.900 kr. månedlig måtte anses som rimelig, sammenholdt med at udgiften ikke i væsentlig grad oversteg den leje, som han måtte betale for værelset i B kommune.
Ankestyrelsen tillagde det desuden nogen betydning, at ansøgers mulighed for samvær med sine 2 børn ville bedres ved flytningen.
Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ansøger var ikke berettiget til hjælp til flytteudgifter i forbindelse med flytning til et andet nordisk land. Det forhold, at ansøgers samlever havde familie dér, kunne ikke begrunde, at ansøger havde en særlig tilknytning til vedkommende land i lov...
Udgivet: 2013-07-11
Uanset at påbegyndelse af uddannelse på længere sigt måtte antages at forbedre de erhvervsmæssige muligheder, fandt Ankestyrelsen, at en flytning, der skete som led i en uddannelsesplan ikke medførte en erhvervsmæssig forbedring. Der kunne derfor ikk...
Udgivet: 2020-07-03
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af A-4-08, A-11-08, 178-09, 208-09, 227-09, 15-10 og 38-10. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis om målgruppen for revalidering, som...