Ankestyrelsens principafgørelse N-1-06

GældendeÅr: 2006Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Beregning af tilskud til en selvstændig landmand var ikke knyttet til ansættelse af arbejdskraft på den enkelte ejendom. Tilskuddet skulle beregnes i forhold til, hvad en nyansat på overenskomstområdet generelt skulle have i løn. Der skulle derfor i ...

Journalnummer

J.nr.: 2000387-05

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 75, stk. 2

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at beregningsgrundlaget ikke var knyttet til ansættelse af arbejdskraft på den enkelte virksomhed. Kommunen skulle tage stilling til, hvad en nyansat generelt ville have krav på i løn efter den relevante overenskomst og beregne tilskuddet på grundlag af dette.

Der skulle derfor i beregningsgrundlaget indgå weekend-tillæg svarende til det normale i forhold til overenskomsten.

Da det var oplyst, at en arbejdsgiver ikke skulle indbetale pensionsbidrag før efter 6 måneders ansættelse, skulle pensionsbidraget ikke indgå i beregningsgrundlaget før 6 måneder efter fleksjobbets etablering.

Ankestyrelsen ændrede således afgørelsen om weekend-tillæg, men tiltrådte afgørelsen for så vidt angik spørgsmålet om medregning af pensionsbidrag i beregningsgrundlaget.

Information

  • En selvstændig landmand med dyrehold var godkendt til at få tilskud efter reglerne om fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende.
  • Ifølge den overenskomst, der skulle danne grundlag for beregningen af tilskuddet, indgik der på ejendomme med dyr tillæg for weekender og søgne-helligdage.
  • Det fremgik endvidere af overenskomsten, at en arbejdsgiver skulle indbetale pensionsbidrag, når ansættelsen havde varet 6 måneder.
  • Kommunen stillede som betingelse for at lade weekend-tillæg m.v. indgå i beregningsgrundlaget, at landmanden kunne dokumentere, at han havde afholdt sådanne udgifter. Pensionsbidraget kunne først indgå i beregningsgrundlaget efter 6 måneder.
  • Dansk Landbrugsrådgivning gjorde bl.a. gældende, at det var kutyme, at en medarbejder skulle arbejde 26 weekender om året, og at et tilsvarende beløb derfor skulle indgå i beregningsgrundlaget.
  • I sagen forelå en udtalelse fra en arbejdsgiverforening på området om beregning af løn efter overenskomsten. Heri indgik betaling for lørdage, søndage og søgne-helligdage i et nærmere angivet omfang.
  • Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Afgørelsen var begrundet med, at betaling for arbejde i weekender ikke var en del af overenskomsten på området, men en ydelse, der kunne udbetales i forbindelse med fremmøde. Nævnet henviste endvidere til § 5, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om fleksjob.
  • For så vidt angik spørgsmålet om pensionsbidrag, henviste nævnet til overenskomstens bestemmelse herom.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes tilskud for weekend-arbejde og pensionsbidrag, uden at dette var modsvaret af udgifter.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

TilskudPensionsbidragBeregningFleksjobWeekend tillægSelvstændig virksomhed

Paragraffer

§ 5§ 75

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse N-1-04

Udgivet: 2013-07-11

Ved ansættelse i fleksjob i selvstændig virksomhed skulle løntilskuddet beregnes ud fra den mindste overenskomstmæssige løn for nyansatte uden faglige kvalifikationer inden for det pågældende ansættelsesområde. Nyansatte uden faglige kvalifikationer ...

Ankestyrelsens principafgørelse 147-11

Udgivet: 2013-07-10

Udgifter til AER (arbejdsgivernes elevrefusion), AES (arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring) og arbejdsskadeforsikring indgår ikke ved beregning af tilskuddet til fleksjob. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en landmands udgifter til ...

Ankestyrelsens principafgørelse 174-12

Udgivet: 2013-07-10

En kontanthjælpsmodtager, der rejser på et ferieophold i udlandet uden ret til kontanthjælp i ferieperioden, kan have ret til udbetaling af kontanthjælp indtil udrejsedatoen. Det har ikke ydelsesmæssig betydning, om kontanthjælpsmodtageren er i udlan...