Ankestyrelsens principafgørelse F-3-06

GældendeÅr: 2006Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

I en sag om afslag på revalidering undlod nævnet at partshøre over en redegørelse udarbejdet af en faglig organisation. Redegørelsen var væsentlig for sagens udfald....

Journalnummer

J.nr.: 2000594-05

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 49, stk. 1
  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 27, stk. 2
  • Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 19, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævn havde begået en sagsbehandlingsfejl ved at undlade at partshøre over redegørelsen om lærernes psykiske arbejdsmiljø, som var hentet på nettet og indgik i nævnets afgørelse. Efter forvaltningslovens § 19 skulle der partshøres over oplysninger vedrørende sagen faktiske omstændigheder, hvis parten ikke kunne antages at have været bekendt med oplysningerne. Der skulle dog kun parthøres, hvis oplysningerne var til ugunst for parten, og hvis oplysningerne var væsentlige.

Redegørelsen om lærernes psykiske arbejdsmiljø var indgået som en faktuel oplysning i sagen. Den måtte antages at være af væsentlig betydning for afgørelsen, idet der var lagt vægt på redegørelsen i begrundelsen. Der skulle således have været partshørt, og manglende partshøring var en generel væsentlig mangel, der som udgangspunkt medførte ugyldighed. Da kvinden efterfølgende var blevet partshørt var fejlen blevet rettet og medførte ikke, at afgørelsen blev ugyldig.

Ankestyrelsen fandt dog, at der var tale om en væsentlig fejl, der gav anledning til at udtale kritik.

Om det materielle i sagen fandt Ankestyrelsen, at kvinden ikke havde ret til revalideringsstøtte til læreruddannelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på de lægelige oplysninger om kvindens psykiske problemer og hendes egen udtalelse om, at hun blev stresset og fik det psykisk dårligt, hvis hun ikke følte, hun havde styr på sit liv og kunne strukturere hverdagen.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at arbejdet som lærer i et vist omfang foregik i en stresset og uforudsigelig hverdag og stillede krav til psykisk robusthed, hvilket oplysningerne og vurderingerne i redegørelsen om stressede arbejdsforhold understøttede. Vurderingen af lærerjobbet som i ikke ubetydelig grad stressende fandtes således uforeneligt med hendes psykiske problemer. Selvom der kunne peges på konkrete lærerjobs, der ikke var stressende, ville det ikke være i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov at sigte imod, at hun kun ville kunne varetage en mindre del af jobbene inden for uddannelsesområdet.

Ankestyrelsen kom således til det samme resultat som det sociale nævn, men kritiserede den manglende partshøring.

Information

  • Kvinden begyndte i september 2004 læreruddannelsen med støtte fra SU og fik bevilget handicaptillæg.
  • I februar 2005 traf nævnet afgørelse om, at hun var berettiget til revalideringsstøtte og hjemviste sagen til kommunen med henblik på stillingtagen til, om den påbegyndte læreruddannelse kunne godkendes som jobplan, eller om der skulle udarbejdes en alternativ jobplan.
  • Hun havde en del fravær på grund af sygdom og startede derfor forfra på uddannelsen i september 2005
  • Kommunen opdaterede ressourceprofilen og gav i maj 2005 afslag på revalideringsstøtte til uddannelse til lærer. Afslaget blev begrundet med, at det med kvindens psykiske problemer og de skånehensyn, disse medførte, ikke kunne anses for realistisk, at hun ville kunne varetage et arbejde som lærer og dermed blive selvforsørgende efter endt uddannelse. Kommunen fandt ikke, at der var tale om en realistisk jobplan og tilbød at tilrettelægge en alternativ jobplan.
  • Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og lagde vægt på oplysninger fra en redegørelse om lærernes psykiske arbejdsmiljø udarbejdet af Danmarks Lærerforening, hvoraf det bl.a. fremgik, at over 50 % af de lærere, der deltog i en undersøgelse om arbejdsmiljøet i folkeskolen, gav udtryk for at arbejde i en meget stresset hverdag. Redegørelsen var tilgængelig på nettet, og der blev ikke partshørt over rapporten.
  • Kvinden klagede over nævnets afgørelse.
  • Ankestyrelsen partshørte over redegørelsen om lærernes psykiske arbejdsmiljø.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af betydningen af, at der ikke havde været partshørt over oplysningerne fra den af Danmarks Lærerforening udarbejdede redegørelse om lærernes psykiske arbejdsmiljø, der var tilgængelig på nettet.

Metadata

Retsområder

AktivlovenForvaltningloven

Nøgleord

VæsentlighedPartshøringRedegørelseRevalidering

Paragraffer

§ 27§ 49§ 19

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse F-2-07

Udgivet: 2013-07-11

En kommune skulle i forbindelse med partshøring, hvor parten havde flere verserende sager, oplyse, i hvilken konkret sag kommunen ville træffe afgørelse i. Dette var en forudsætning for, at parten kunne komme med relevante bemærkninger samt eventuelt...

Ankestyrelsens principafgørelse 9-13

Udgivet: 2013-12-04

En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende i den periode på otte måneder, hvor hun havde været kæreste med en mand, som hun siden fl...

Ankestyrelsens principmeddelelse 17-20

Udgivet: 2020-07-03

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af O-5-99, A-13-02, A-22-02, A-48-02, N-12-05, A-26-05, A-21-08, 111-10, 7-11, 142-11 og 212-11. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksi...