Ankestyrelsens principafgørelse D-7-01

Lovhenvisninger

• Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 5, stk. 1
• Lov om offentlighed i forvaltningen - lov nr. 572 af 19. december 1985 - § 6, stk. 1
• Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7

Afgørelse

Information

• En lønmodtager var sygemeldt fra den 10. februar 2000 på grund af smerter i arme og ryg.
• Den 6. juli 2000 henvendte hun sig med sit feriekort i kommunens Straksekspedition, afdelingen for dagpenge, hvor en medarbejder attesterede feriekortet med påtegning om afholdelse af ferie i perioden 24. juli 2000 til 14. august 2000.
• Udbetalingen af dagpenge blev standset i den nævnte periode.
• Den 11. Marts 2001 henvendte lønmodtageren sig til kommunen, idet hun var blevet bekendt med, at der var specielle regler for udbetaling af feriepenge under sygdom. Lønmodtageren skrev følgende:
• "I forbindelse med min sygeperiode sommeren 2000, henvendte jeg mig til sygedagpengekontoret, med mit feriekort og får afholdelse af ferie 24-7. til 14-8.2000.
• Kommunen attesterede uden videre, hvorefter konsekvensen blev, at sygedagpengene stoppede for samme periode. Sagsbehandleren oplyste ikke om, at jeg ikke kunne afholde ferie under sygdom, og ellers om mine muligheder for at få hovedferien udbetalt efter 30-9.2000 såfremt min sygdom forhindrede mig i at afholde ferie.
• Jeg mener derfor, at kommunen har fejlbehandlet min sygedagpengesag og anmoder om udbetaling af modregnet sygedagpenge for perioden 24-7. til 14-8.2000. "
• Kommunens sagsbehandler kunne ikke længere huske henvendelsen, men oplyste i brev af 29. Marts 2001 til statsamtet følgende om fremgangsmåden ved attestation af feriekort for sygemeldte:
• "Vi forhører om den sygemeldte er i nogen form for behandling/eller afventer undersøgelser inden for den periode der ønskes ferie. Er dette ikke tilfældet og pgl. kan afholde ferie med rekreativt udbytte, underskriver vi feriekort. Kan vi udfra sagen se, at det handler om alvorlig og langvarig sygemelding, vil vi helt naturlig orientere om, at ved fortsat sygemelding efter 30.9. kan man hæve sine 18 dages ferie uden at blive trukket i sine sygedagpenge. "
• Lønmodtageren skrev i brev af 1. april 2001 til kommunen, at da hun den 6. juli 2000 kom med feriekortet, udfyldte sagsbehandleren det, med ferieperioden, stempel, underskrift og tog en kopi og det tog ca. 10 min. Der blev ikke foretaget nogen form for forhør, eller andre former for undersøgelser af sagen, så det er usandt det sagsbehandleren skrev. Om hun kunne få rekreativt udbytte, af at holde ferie, i denne periode, havde sagsbehandleren vel ikke kompetence til at udtale sig om.
• Det sociale nævn tiltrådte, at lønmodtageren ikke havde ret til udbetaling af dagpenge i perioden 24. juli 2000 til 14. august 2000.
• Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtagerens henvendelse til kommunen den 6. juli 2000 måtte anses for en raskmelding i den omhandlede periode, og at hun derfor ikke var berettiget til dagpenge.
• Nævnet lagde til grund, at lønmodtageren henvendte sig til kommunen med sit feriekort, idet hun ville holde ferie i den nævnte periode. Nævnet fandt endvidere, at arten af sygdommen ikke efterfølgende gav grundlag for at antage, at lønmodtageren ikke havde været i stand til at afholde ferie, ligesom lønmodtageren heller ikke selv gav udtryk herfor ved henvendelsen til kommunen.
• Nævnet fandt efter genvurdering ikke grund til at ændre afgørelsen.
• Nævnet anførte ved genvurderingen, at man ved afgørelsen af 21. juni 2001 var opmærksom på SM D-21-96.
• Nævnet anførte videre, at lønmodtageren af egen drift henvendte sig på dagpengekontoret i kommunen med sit feriekort, altså i den hensigt at afholde ferie.
• Nævnet havde yderligere noteret sig, at lønmodtageren var sygemeldt på grund af overbelastede arme og ryg. Nævnet fandt ikke, at en sygdom af denne art på nogen måde burde have foranlediget kommunens medarbejder til at vejlede om muligheden for at undlade ferieafholdelse med deraf følgende mulighed for at få dobbeltudbetaling i form af både sygedagpenge og feriepenge. Nævnet havde således ikke fundet, at der var grundlag for at antage, at lønmodtageren ikke kunne afholde ferie med udbytte.
• Nævnet bemærkede yderligere, at lønmodtageren først havde klaget over kommunens afgørelse efter næsten 1 års forløb og altså først efterfølgende fandt grundlag for at klage. Efter et sådant tidsforløb var det vanskeligt at få afklaret, hvad der egentlig var sket og sagt.
• Det var af afgørende betydning for nævnet, at kommunens medarbejder ikke sås at have tilsidesat sin vejledningsforpligtelse, og at en egentlig dokumentation således ikke fandtes nødvendig.
• Et modsat resultat ville i øvrigt medføre en ret fri adgang for en sygemeldt til selv at vælge dobbeltudbetaling.
• I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at lønmodtageren på daværende tidspunkt ikke var klar over, at man ikke skal hæve feriepengene når man er langtidssygemeldt, det blev hun ikke oplyst om. Hun henvendte sig med feriekortet, fordi hun ikke ville gøre noget forkert.
• Lønmodtageren oplyste på forespørgsel fra Ankestyrelsen, at hun ikke holdt ferie, da hun var syg, og det var heller ikke hensigten, men den manglende vejledning og information fra kommunens side havde gjort, at hun fik underskrevet feriekortet.
• Kommunen oplyste på forespørgsel fra Ankestyrelsen, at der var tale om en medarbejder, som havde været ansat i sygedagpengeekspeditionen i mange år og deraf havde underskrevet mange feriekort. På baggrund deraf var det yderst tvivlsomt, at lønmodtageren ikke skulle være blevet orienteret om de konsekvenser, som det har, når et feriekort underskrives før den 1.10. .
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af, at der ikke i sagen var dokumentation for, at kommunen havde vejledt om konsekvensen af at hæve feriepenge.