Ankestyrelsens principafgørelse D-26-98

GældendeÅr: 1998Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

En lønmodtager med forlagt arbejdstid på 35 timer pr. uge (natarbejde), der ifølge overenskomsten svarede til fuld beskæftigelse, havde ret til dagpenge beregnet på grundlag af en arbejdsuge på 37 timer....

Journalnummer

J.nr.: 700318-98

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 9, stk. 6
  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 47, stk. 2

Afgørelse

Lønmodtageren havde ret til at få dagpenge i forbindelse med barselsfravær fra den 13. oktober 1997 beregnet på grundlag af en ugentlig arbejdsuge på 37 timer, jf. dagpengelovens § 9, stk. 6 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 § 31, stk. 3.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren ved fraværets begyndelse var i ansættelse med forlagt arbejdstid, hvor 35 timers beskæftigelse ugentligt efter overenskomsten var fuldtidsbeskæftigelse.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

-------------------------------------------------------------------- |*) Note: Dagældende retsforskrift var § 31, stk. 3, i | |Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994. |--------------------------------------------------------------------

Information

  • En lønmodtager arbejdede som natportier på et hotel i 35 timer pr. uge. Lønmodtageren var ansat efter Hotel- og Restaurationspersonalets overenskomst. I dennes § 9 var det fastsat, at arbejdstiden ved fast natarbejde reduceres med 2 timer pr. uge, således at en arbejdsuge på 35 timer var fuldtidsbeskæftigelse og blev aflønnet som en 37 timers uge.
  • Kommunen beregnede dagpenge på grundlag af 35 timers ugentligt arbejde.

Metadata

Retsområder

BarselslovenSygedagpengeloven

Nøgleord

Forlagt arbejdstidNatarbejdeDagpengeBeregning

Paragraffer

§ 47§ 9§ 31

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse D-17-03

Udgivet: 2013-07-11

En arbejdsgiver fik afslag på dagpengerefusion til en dagplejemor som var delvist sygemeldt, men som ikke havde fået nedsat sin arbejdstid men alene arbejdsmængden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden var delvist sygemeldt, men ikke havde fået ne...

Ankestyrelsens principafgørelse D-6-01

Udgivet: 2013-07-11

En forsikret arbejdsgiver har ret til refusion, uanset om beskæftigelseskravet over for kommunen er opfyldt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at forsikringen alene er knyttet til arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge og ikke er en ret, der er af...

Ankestyrelsens principmeddelelse 18-20

Udgivet: 2020-07-03

En løsarbejder har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 30 kalenderdage fra første fraværsdag (arbejdsgiverperioden), når pågældende opfylder beskæftigelseskravet i forhold til kommunen og ikke modtager løn under sygdom eller sygedagpenge fr...