Ankestyrelsens principafgørelse D-16-99

Lovhenvisninger

• Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 8, stk. 1 og § 8, stk. 1, nr. 3
• Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 21, stk. 1, nr. 1 og § 21, stk. 1, nr. 3

Afgørelse

Information

• En lønmodtager blev sygemeldt i juni 1997.
• Efter sygemeldingen havde lønmodtageren gennemgået forskellige undersøgelser med henblik på at afklare, hvilke foranstaltninger, der skulle hjælpe hende tilbage på arbejdsmarkedet.
• Den 8. december 1998 meddelte kommunen på baggrund af en udtalelse fra lønmodtagerens læge, at lønmodtageren skulle gennemføre en arbejdsprøvning. Arbejdsprøvningen havde til hensigt at afklare lønmodtagerens fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet. Lønmodtageren skulle starte arbejdsprøvning den 4. januar 1999 på værkstedet "Åvænget". Det blev samtidig oplyst, at arbejdsprøvning som udgangspunkt var ca. 3 måneder. Såfremt lønmodtageren ikke mødte op, kunne dette få konsekvenser for fremtidig udbetaling af sygedagpenge, hvilket hun også var orienteret om ved brev af 4. december 1998 efter afbud til undersøgelse på sygehus.
• Da lønmodtageren havde modtaget kommunens brev med anmodning om at møde den 4. januar 1999 på "Åvænget" havde hun ringet til kommunen og meddelt, at hun ikke kunne møde op, da hun stadigvæk ikke havde pasningsmulighed til børnene. Lønmodtageren havde tidligere oplyst til kommunen, at hun ikke havde pasningsmulighed for sine 2 mindste børn. Lønmodtageren var ved tidligere samtale med kommunen blevet orienteret om, at der var forskellige steder til arbejdsprøvning "Åvænget", "Træværkstedet" og "Jobsmeden". Lønmodtageren havde oplyst, at hun gerne ville i arbejdsprøvning hos "Jobsmeden", da hun blev oplyst om, at der kunne hun have børnene med.
• Da lønmodtageren ikke mødte op på "Åvænget" den 4. januar 1999 som aftalt, meddelte kommunen hende ved brev af 7. januar 1999, at der efter dagpengelovens § 8 ikke længere var grundlag for at udbetale sygedagpenge, idet lønmodtageren ikke havde fulgt kommunens anvisninger. Samtidig henviste kommunen til, at lønmodtageren ved brev af 8. december 1998 var blevet gjort opmærksom på, at såfremt hun ikke mødte op som aftalt, kunne det få konsekvenser for fremtidige udbetalinger af sygedagpenge. Dagpengene ville blive stoppet med virkning fra den 9. januar 1999.
• Det sociale nævn fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at standse udbetaling af sygedagpenge pr. 9. januar 1999. Nævnet henviste til, at lønmodtageren ikke uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning.
• Nævnet henviste endvidere til, at lønmodtageren havde begrundet udeblivelse fra arbejdsprøvning med, at hun ikke havde pasningsmulighed for sine 2 børn, og at det ikke var muligt at tage dem med.
• Nævnet henviste endelig til, at kommunen var bekendt med lønmodtagerens børnepasningsproblem, da den sendte lønmodtageren i arbejdsprøvning, og på trods heraf undlod at tilbyde lønmodtageren pasning samt på trods af hendes udtrykkelige ønske herom undlod at tilbyde lønmodtageren arbejdsprøvning, hvor børnene kunne medbringes.
• I klagen til Ankestyrelsen havde kommunen anført, at det ikke af sygedagpengelovens bestemmelser fremgår, at der skal tages hensyn til andre end den sygemeldte.
• Kommunen havde den 8. februar 1999 oplyst til det sociale nævn, at de var klar over, at lønmodtageren havde et akut børnepasningsproblem i forbindelse med arbejdsprøvning. Der blev ikke i den forbindelse tilbudt hende børnepasning, da der var tale om en arbejdsprøvning efter dagpengeloven og ikke en situation omfattet af lov om aktiv socialpolitik.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis efter dagpengelovens § 8, stk. 1, nr. 3, når lønmodtageren udebliver fra en arbejdsprøvning på grund af børnepasningsproblemer.