Ankestyrelsens principafgørelse D-15-99

Lovhenvisninger

• Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 12, stk. 2, nr. 2 og § 26, stk. 1
• Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 6, stk. 2, nr. 2 og § 39, stk. 1

Afgørelse

Information

• Lønmodtageren sygemeldte sig fra den 8. juni 1998. Hun var på dette tidspunkt gravid med forventet fødsel den 25. december 1998.
• Lønmodtageren arbejdede på en døgninstitution efter servicelovens § 92 for voksne med psykiske lidelser.
• Kommunen modtog dagpengeskema dp 201 med anmodning om refusion for perioden 8. juni 1998 til 19. august 1998 den 1. september 1998. Fraværsårsagen var angivet som graviditet.
• Kommunen indhentede herefter en attest fra lønmodtagerens læge. I rubrikken "Sygdom i forbindelse med graviditeten" på blanket LÆ 235 af 8. september 1998 var anført: "graviditas uge 24".
• Kommunen traf herefter afgørelse om, at arbejdsgiveren ikke var berettiget til refusion. Afgørelsen var begrundet med, at det efter en lægelig bedømmelse skønnedes, at graviditeten havde et normalt forløb, jf. dagpengelovens § 12, stk. 2, ligesom fravær fra arbejdet ej heller var begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fostret, jf. lovens § 17, stk. 3.
• Arbejdsgiveren ankede kommunens afgørelse. Det var i anken anført, at der var tale om en døgninstitution jf. servicelovens § 92 for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Institutionens beboere havde en eller flere gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) eller en primær psykiatrisk lidelse. I hverdagen forekom udadreagerende adfærd, og der var ikke mulighed for at tilbyde lønmodtageren skånejob. Arbejdsgiveren oplyste på telefonisk forespørgsel fra nævnssekretariatet, at lønmodtageren var ansat som socialpædagog og indgik i et vagtteam med pasning af 10 autister med aften- eller dagvagt. Der var 1 ansat pr. 2½-3 beboere. Der var tale om personer med en svag funktionsevne, som fungerede bedst med en struktureret dagligdag og en forudsigelig rytme. Hvis der skete forandringer, kunne dette udløse voldelig adfærd.
• Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
• Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke var tale om graviditet med et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse ville medføre risiko for pågældendes helbred eller foster. Nævnet lagde ligeledes vægt på, at der ikke i forbindelse med udførelse af pågældendes arbejde kunne siges at være en særlig risiko for fostret, jf. dagpengelovens § 12, stk. 2.
• Ankestyrelsen indhentede under behandlingen af sagen nærmere oplysninger om institutionen. Det blev telefonisk oplyst, at pensionatet havde 3 døgnafdelinger med ialt 30 beboere. Desuden var der en lille dagafdeling. Personalet talte ialt 60-70 personer.
• Det gennemsnitlige sygefravær udgjorde i 1998 på døgnafdelingerne henholdsvis ca. 27, 28 og 32 dage. Fraværet skyldtes i væsentlig grad arbejdsforholdene.
• Med hensyn til fysisk/psykisk vold fra beboernes side skelnede man mellem episoder, der alene gav anledning til interne indberetninger, og egentlige arbejdsskader. Det var den umidddelbare opfattelse, at der skete anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen 8-10 gange om året.
• Arbejdet var også fysisk hårdt, idet kun få af beboerne var selvhjulpne.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for, hvornår arbejdets særlige art kan give grundlag for udbetaling af dagpenge før 4-ugers perioden før fødslen, jf. dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 2, og dermed give arbejdsgiveren ret til refusion.