Ankestyrelsens principafgørelse C-63-01
Beskrivelse
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning i hjemmet af et barn med handicap skulle fortsat udbetales ud fra den bruttoydelse, der var beregnet på grundlag af ydelsesmodtagerens seneste lønindtægt før overgangen til hjælp til dækning af...
Journalnummer
J.nr.: 350270-01
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 29
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at moderen var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for syv timer ugentligt, efter at arbejdstiden som pædagogmedhjælper pr. 1. marts 2000 blev ændret til 30 timer ugentligt, jf. servicelovens § 29, stk. 1.
Ankestyrelsen var enig med kommunen og nævnet i, at ydelsen for de syv timer skulle fastsættes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, det vil sige den tidligere beskæftigelse som kontorassistent.
Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at udgangspunktet for beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er den seneste lønindtægt, som ydelsesmodtageren har haft inden modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 7, stk. 1, nr. 1) i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service.
Ankestyrelsen lagde til grund, at der efter servicelovens § 29, stk. 1, kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at udgangspunktet ved udmåling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er, at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere. Dette udgangspunkt gælder dog kun ved overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 7 i ovennævnte bekendtgørelse, sammenholdt med § 8, hvorefter der ikke kan ydes kompensation for fremtidige ydelser, herunder lønstigninger og bidrag til pensionsordninger.
Ankestyrelsen henviste til, at efterfølgende ændringer i ydelsesmodtagerens arbejds- og lønforhold, herunder lønstigning eller lønnedgang, der ikke er begrundet i ændringer i behovet for at barnet passes i hjemmet, således ikke kan medføre en ny - lavere eller højere - beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med henblik på, at familien altid har samme rådighedsbeløb som oprindeligt. Der kan - ud fra beregningsgrundlaget, jf. bekendtgørelsens § 7 - højst udbetales hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for det antal timer, som ydelsesmodtagerens arbejdstid er nedsat med på grund af barnets forhold, hvilket var baggrunden for, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i den foreliggende sag skulle nedsættes til syv timer ugentligt.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. bekendtgørelsens § 10.
Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.
Information
- Moderen til en dreng med Downs Syndrom blev i 1992 bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for at passe barnet i hjemmet, jf. bistandslovens § 48, stk. 2 (der nu er afløst af servicelovens § 29, stk. 1).
- Kommunen beregnede ydelsen på grundlag af moderens daværende arbejde som kontorassistent. I 1995 blev moderen opsagt fra dette arbejde og modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste op til den hidtidige løn.
- I 1998 blev moderen ansat som pædagogmedhjælper 25½ time ugentligt. Kommunen bevilgede hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste 11½ time ugentligt, som kommunen beregnede på grundlag af lønnen som pædagogmedhjælper. Kommunens nye beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste blev indbragt for det sociale ankenævn.
- Nævnet traf afgørelse om, at kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 2 i hele perioden skulle udbetales ud fra det oprindelige beregningsgrundlag, og at der således ikke skulle ske reguleringer hverken ved lønstigninger eller lønfald men alene regulering i henhold til bekendtgørelsens § 1. (Denne bestemmelse er nu afløst af § 10 i bekendtgørelsen om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service).
- Nævnet henviste til, at dette var gældende uanset om der bevilges tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid eller kun deltids, hvorefter den resterende periode udnyttes til arbejdsindkomst. Det forhold, at moderen havde måttet finde andet arbejde til en lavere overenskomstmæssig løn, kunne derfor ikke begrunde en ændring af beregningsgrundlaget for den tabte arbejdsfortjeneste. Da moderen var i arbejde 25½ time ugentligt var det korrekt, at kompensationen for
- tabt arbejdsfortjeneste udgjorde 11½ time (op til sammenlagt 37 timer).
- Pr. 1. februar 2000 fik moderen ændret arbejdstid som pædagogmedhjælper til 30 timer ugentligt.
- Kommunen traf herefter afgørelse om, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for syv timer ugentligt skulle beregnes på grundlag af moderens hidtidige beregningsgrundlag, det vil sige lønnen som kontorassistent. Denne afgørelse blev indbragt for det sociale nævn.
- I forbindelse med klagen blev det bl.a. anført, at moderen var gået ud fra, at den tabte arbejdsfortjeneste skulle nedsættes med et beløb svarende til lønnen for de timer, hun var gået op i arbejdstid, således at totalindtægten var uændret. Kommunens beregning medførte imidlertid, at moderen samlet fik mindre udbetalt end tidligere, hvilket hun fandt var i strid med princippet om, at det oprindelige beregningsgrundlag bibeholdes.
- Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i hele perioden skulle udbetales ud fra det oprindelige beregningsgrundlag, og at der således ikke skulle ske reguleringer hverken ved lønstigninger eller ved lønfald, men alene reguleringer i henhold til bekendtgørelsens § 10.
- Nævnet anførte bl.a., at det forhold, at moderen efter ændringen i arbejdstid fik udbetalt mindre var en følge af, at jobbet som pædagogmedhjælper var lavere lønnet end jobbet som kontorassistent. Efter nævnets opfattelse var der ikke mulighed for at kompensere herfor via reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet fandt således, at kommunen korrekt havde anvendt det oprindelige beregningsgrundlag ved beregning af ydelsen for de resterende syv timers kompensation.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på nærmere afklaring af regulering af en beregnet tabt arbejdsfortjeneste i forhold til nogle generelt ændrede arbejds- og lønforhold.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-12-04
Når ansøger tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager betyder det, at bruttoindtægten skal fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende oppebar inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste. Det har ikke betydning f...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under sit fuldtidsstudium. Begrundelsen var, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at ansøger havde et indtægtstab. Ankestyrelsen lagde vægt på, a...
Udgivet: 2023-06-30
Principmeddelelsen fastslår Denne principmeddelelse fastslår, hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver for ansatte hjælpere i en BPA-ordning, der kommer til skade under udførelsen af arbejdet for den borger, som er bevilget en BPA-ordning. Udgangspun...