Ankestyrelsens principafgørelse C-5-00
Beskrivelse
Forældremyndighedens indehaver var ikke berettiget til gratis advokatbistand i en situation, hvor kommunen endnu ikke havde berammet møde i Børn og unge-udvalget, og hvor kommunen endnu ikke havde truffet beslutning om, at der skulle berammes møde i ...
Journalnummer
J.nr.: 350414-99
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 60, stk. 1, nr. 2
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 72, stk. 1
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at moderen ikke var berettiget til gratis advokatbistand efter servicelovens § 60, stk. 1, nr. 2, på det tidspunkt, da kommunen traf afgørelse herom.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen endnu ikke havde berammet møde i Børn og unge-udvalget, og endnu ikke havde truffet beslutning om, at der skulle berammes møde i udvalget. Endvidere fremgik det, at kommunen fortsat samarbejdede med moderen på at finde en løsning vedrørende børnene.
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at gratis advokatbistand efter servicelovens § 60, stk. 1 først og fremmest er tænkt som støtte til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med mødet i Børn og unge-udvalget, således at det sikres, at forældrene får tilstrækkelig adgang til at gøre indsigelse med hensyn til sagens faktiske og retlige omstændigheder, inden der træffes afgørelse om tvangsmæssige foranstaltninger.
Det er i den forbindelse kommunens pligt at sikre, at forældremyndighedsindehaveren tilstrækkeligt tidligt modtager tilbud om gratis advokatbistand, således at den advokat som forældremyndighedsindehaveren måtte vælge får en rimelig tid til at sætte sig ind i sagen forud for mødet i Børn og unge-udvalget.
Ankestyrelsen bemærkede i forhold til det i klagen anførte om kommunens bestræbelser på at finde en frivillig løsning på problemerne, at det efter Ankestyrelsens vurdering ikke var hensigten med bestemmelsen om retten til gratis advokatbistand at give forældrene gratis advokatbistand under forvaltningens forberedelse af sagen til Børn og unge-udvalget.
Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.
Information
- En moder til 2 børn havde fælles forældremyndighed vedrørende det ene barn med faderen, som boede i en anden kommune.
- Moderens kommune havde efter afslutningen af en undersøgelse efter servicelovens § 38 udarbejdet foreløbige handleplaner for børnene. Heraf fremgik det, at begge børn burde anbringes uden for hjemmet. Forvaltningen afholdt møde med moderen, hvor undersøgelsen og de foreløbige handleplaner for børnene blev gennemgået. På mødet afviste moderen anbringelse uden for hjemmet. Det blev fra kommunens side tilkendegivet, at man var indstillet på at forelægge sagen for Børn og unge-udvalget, hvis man ikke kunne nå til enighed med moderen. Moderen ville i givet fald blive oplyst om sine rettigheder.
- Få dage efter mødet med moderen sendte kommunen den foreløbige handleplan og undersøgelse til faderen vedrørende det barn, som han havde del i forældremyndigheden over.
- Få dage efter mødet med moderen modtog kommunen anmodning fra moderens advokat om, at kommunen afholdt udgifterne til advokatens bistand.
- Kommunen afviste at afholde udgifter til advokaten fra dette tidspunkt, idet kommunen ikke havde indledt en sag om tvangsanbringelse. Kommunen anførte endvidere, at der ikke var taget stilling til om sagen skulle indbringes for Børn og unge-udvalget. Kommunen samarbejdede fortsat med forældre-
- myndighedsindehaveren om at finde frem til en løsning for børnene.
- Nævnet stadfæstede kommunens afslag om at yde gratis advokatbistand. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var udfærdiget endelig handleplan, at moderen ikke klart havde tilkendegivet sin holdning til, hvilke foranstaltninger, hun kunne samtykke i, og at der ikke var taget afgørende skridt til at rejse sagen ved Børn og unge-udvalget, fx ved orientering af udvalgsformanden.
- Endvidere fremgik det af nævnets afgørelse, at det forhold, at forvaltningen havde meddelt moderen, at manglende samtykke kunne føre til, at sagen blev indbragt for Børn og unge-udvalget med henblik på tvangsanbringelse, ikke i sig selv kunne begrunde ret til advokatbistand.
- Moderens advokat klagede til Ankestyrelsen. Det blev i klagen gjort gældende, at moderen, forud for kommunens afslag på gratis advokathjælp, havde afvist frivillig anbringelse af børnene, og at kommunen havde oplyst at der ville blive indledt en sag om tvangsanbringelse, hvis der ikke kunne opnås enighed om en frivillig anbringelse. Advokaten fandt, at der var indledt en tvangssag, og at yderligere pres fra kommunen forekom utilbørligt.
- Sagen blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen med henblik på afklaring af fra hvilket tidspunkt forældrene under en sag om anbringelse har ret til gratis advokatbistand efter servicelovens § 60, stk. 1. Sagen blev endvidere antaget til uddybning af SM O-136-95.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Det er dermed forudsat, at kommunerne har et vist selvstændigt handlerum....
Udgivet: 2013-07-10
Det sociale Nævn havde kompetence til at behandle en klage over forældelse af et efterbetalingskrav. Ankestyrelsen fandt, at spørgsmålet om forældelse var en del af den samlede afgørelse, som kunne ankes til nævnet. Ankeinstanserne tager stilling til...
Udgivet: 2013-07-10
Et samtykke til en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung skal omfatte formålet med anbringelsen. Der skal ikke foreligge samtykke til samtlige elementer i handleplanen. Et samtykke må ikke være betinget af, at barnet eller den unge anb...