Ankestyrelsens principafgørelse A-54-02

GældendeÅr: 2002Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Ved afgørelsen af, om ansøger var berettiget til hjælp til rekreationsophold og tandbehandling, skulle der ses bort fra ansøgers ægtefælles bistandstillæg. Bistandstillæg kan ikke generelt holdes uden for vurderingen af om en person, der ansøger om h...

Journalnummer

J.nr.: 2000240-02

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 81 og § 82

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøgers hustrus bistandstillæg ikke skulle medregnes ved vurderingen af om ansøger selv var i stand til at afholde udgifterne til en rekreationsrejse og til tandbehandling.

Begrundelsen for afgørelsen var, at bistandstillægget var beregnet til at dække ansøgers hustrus personlige behov som følge af hendes invaliditet, og at ansøgers tandbehandling og rejse ikke kunne henregnes til ansøgers hustrus personlige behov.

Ankestyrelsen bemærkede, at bistandstillægget ikke generelt kan holdes uden for vurderingen af om en person, der ansøger om hjælp til enkeltudgifter har mulighed for selv at afholde udgiften. Der henvistes i den forbindelse til SM P-2-96. Om bistandstillægget skal medregnes beror på en konkret vurdering af om den udgift, der søges om hjælp til, har sammenhæng med de forhold, der har begrundet tilkendelsen af tillægget. Der henviste her til SM A-14-01 og SM A-15-01.

Afgørelsen skulle herefter ses som en præcisering af Ankestyrelsens praksis, som den er udtrykt i de tidligere afgørelser.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Information

  • Der var ansøgt om hjælp til udgifter til behandling af ansøgers tænder og til rejseudgifter i forbindelse med ansøgers rekreationsophold. Både kommunen og nævnet afslog hjælp med henvisning til, at ansøger havde mulighed for selv at afholde udgifterne. Ansøgers hustrus bistandstillæg indgik som en indtægt ved beregningen heraf.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om det var i overensstemmelse med SM A-14-01 og SM A-15-01, når nævnet i sin afgørelse havde fundet, at ansøgers hustrus bistandstillæg skulle medtages som indtægt ved vurderingen af behov for hjælp efter §§ 81 og 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

EnkeltudgiftKontanthjælpSygebehandling m.v.BistandstillægBehovsvurdering

Paragraffer

§ 82§ 81§ 82i

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse A-7-04

Udgivet: 2013-07-10

Engangshjælp efter aktivlovens § 25a udelukkede ikke, at der kunne ydes hjælp efter samme lovs § 81 til enkeltydelser....

Ankestyrelsens principafgørelse 13-09

Udgivet: 2013-07-10

Der kunne undtagelsesvis ydes økonomisk hjælp til betaling af huslejerestance, selvom behovet var opstået som følge af, at ansøger uden rimelig grund var udeblevet fra en jobsamtale og ikke fik udbetalt kontanthjælp i en periode. Begrundelsen var, at...

Ankestyrelsens principafgørelse A-29-02

Udgivet: 2013-07-10

Der kan fortsat ydes hjælp til beklædning til en indsat i fængsel i forbindelse med udgang, selv om der er sket en ændring af ordlyden i bekendtgørelsen, i forhold til ordlyden i den tidligere gældende bekendtgørelse. De tidligere udsendte SM'er vedr...