Ankestyrelsens principafgørelse A-16-06
Beskrivelse
Kontanthjælpen kunne kræves tilbagebetalt ved efterbetaling af arbejdsløshedsdagpenge uanset, at der efter aftale ikke kom noget til udbetaling. Begrundelsen var, at efterbetalingen dækkede samme formål og tidsrum som kontanthjælpen, og at den reduce...
Journalnummer
J.nr.: 2000217-06
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 94
- Note:
- *) SM O-50-96 ophæves
Afgørelse
Modtager skulle tilbagebetale kontanthjælpen udbetalt for perioden 23. november 2004 til 28. februar 2005
Ankestyrelsen var således enig i det sociale nævns afgørelse.
Begrundelse for afgørelsen var, at ansøger 24. februar 2005 fik udbetalt arbejdsløshedsdagpenge for perioden 23. november 2004 til 28. februar 2005.
Modtager var således forsørget i denne periode, hvor hun desuden fik udbetalt kontanthjælp.
Kommunen havde derfor kunnet træffe afgørelse om tilbagebetaling af kontanthjælpen for den nævnte periode, da modtager fik udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, der dækkede samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.
Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at udbetalingen fra modtagers a-kasse på 0 kr. skyldtes en aftalt indfrielse af gæld til a-kassen.
Det bemærkedes således, at det beløb, der var blevet modregnet, var kommet modtager til gode ved en nedskrivning af hendes gæld til a-kassen.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det af a-kassens brev af 21. februar 2005 fremgik, at man nu havde behandlet modtagers ledighedserklæring. Modtager var derfor berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Af den medfølgende udbetalingsspecifikation fremgik det, at modtager havde været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra 22. november 2004. Det fremgik endvidere, at der ikke var blevet udbetalt noget grundet modregning af gæld til a-kassen.
Information
- En kontanthjælpsmodtager fik 24. februar 2005 meddelelse fra sin a-kasse om, at hun var berettiget til dagpenge for perioden 23. november 2004 til 28. februar 2005.
- Dette meddelte modtager sin kommunen, der krævede kontanthjælp for perioden tilbagebetalt.
- Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af reglerne for tilbagebetaling af kontanthjælp ved dobbeltforsørgelse i tilfælde, hvor efterbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse var beregnet til 0 kr.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at en udbetalt driftstabserstatning dækkede samme periode og samme formål som den kontanthjælp, der var udbetalt til ansøger i perioden 1. september 1992 til 28. februar 1993. Nævnet tiltrådte ligeledes, at de...
Udgivet: 2013-07-10
Hjælp ydet under aktivering skulle ikke tilbagebetales, uanset modtager senere opnåede en ydelse, der dækkede samme tidsrum og samme formål som den udbetalte kontanthjælp. Ankestyrelsen lagde vægt på, at en kommune ikke kunne træffe beslutning om til...
Udgivet: 2013-07-10
En ung med diagnosen infantil autisme havde ret til at få tilbudt et uddannelsesforløb, som han havde fået efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gjaldt også selvom,...