Ankestyrelsens principafgørelse A-13-08
Beskrivelse
Udgift vedrørende en fraflyttet lejlighed kunne ikke anses for en nødvendig eller rimelig begrundet enkeltudgift, idet udgiften måtte anses for at være forudsigelig. Der var heller ikke dokumentation for, at afholdelsen af udgiften var af afgørende b...
Journalnummer
J.nr.: 2000121-08
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 81
Afgørelse
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til økonomisk hjælp til betaling af fraflytningsregning.
Ankestyrelsen fandt, at den anførte udgift ikke kunne anses for nødvendig, og dermed kunne udgiften ikke anses for en rimelig begrundet enkeltudgift.
Der kunne heller ikke anses for at være dokumentation for, at afholdelsen af udgiften var af afgørende betydning for familiens livsførelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at udgiften vedrørte en fraflyttet lejlighed, og at der ikke var aktuelle oplysninger om en konkret trussel om udsættelse af nuværende lejlighed.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at borgeren havde modtaget kontanthjælp og havde sine børn boende hos sig. Endvidere, at borgeren var blevet skilt i 2003 og i 2007 flyttede fra en dyr lejlighed til en billigere lejlighed i samme boligselskab. Kommunen ydede i den forbindelse økonomisk hjælp til dækning af flytteomkostningerne og opmagasineringen af møbler samt økonomisk hjælp til genhusning mod tilbagebetaling.
Ankestyrelsen vurderede derfor, at den anførte udgift havde været forudsigelig og havde måttet kunne forventes at ville opstå i forbindelse med en flytning.
Information
- En enlig mor med børn ansøgte kommunen om økonomisk hjælp til dækning af udgifter ved flytning, herunder udgifter til genhusning, flytning, opmagasinering af møbler, boligindskud, 1/2 måneds husleje til nyt lejemål og dækning af udgiften til delvis istandsættelse af fraflytningslejemålet.
- Kommunen bevilligede økonomisk hjælp til flytteomkostninger, opmagasinering af møbler og genhusning, men traf afgørelse om afslag på økonomisk hjælp til dækning af fraflytningsregningen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at udgiften ikke kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift, og at udgiften måtte antages at være en forudsigelig udgift, som borgeren havde haft kendskab til ville opstå i forbindelse med en flytning.
- Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at udgiften ikke kunne anses for nødvendig og dermed ikke kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift. Nævnet lagde vægt på, at borgeren havde fraflyttet lejligheden for at flytte til en anden lejlighed, hvor det var oplyst, at huslejen var billigere.
- Borgerens hjælper klagede på vegne af borgeren over nævnets afgørelse. Det blev anført, at flytningen til den nye lejlighed ikke alene var begrundet i økonomi, men også på grund af kaos ved samlivsophævelse/skilsmisse. Det blev ligeledes påpeget, at kommunen havde haft bevilliget betaling af udgiften til selve flytningen og opmagasineringen af bohave samt udgiften til genhusning. Den sidste udgift vedrørende genhusning var dog mod tilbagebetaling. Endvidere blev det påpeget, at det private udlejningsfirma havde truet med, at borgeren ville blive smidt ud af den nye lejlighed, såfremt hun ikke betalte huslejen samt fraflytningsregningen.
- Nævnet bemærkede hertil, at nævnet i forhold til familiens livsførelse havde lagt vægt på, at lejligheden, som var fraflyttet, ikke længere tjente som familiens bolig. Dermed fandtes afholdelsen af en udgift til istandsættelse af et tidligere lejemål ikke at have betydning for familiens livsførelse i aktivlovens forstand. Spørgsmålet om huslejen blev sendt tilbage til kommunen.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en fraflytningsregning kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift og herunder betydningen for familiens livsførelse.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
I forbindelse med ydelse af hjælp til enkeltudgifter fandt Ankestyrelsen ikke, at det udøvede skøn var behæftet med retlige mangler. Skønnet var ikke det samme som det, der udøvedes i forbindelse med fastlæggelse af trangsbeneficiet. Det var derfor i...
Udgivet: 2013-07-10
Ien situation, hvor faderen ikke frivilligt ville udlevere børnene,var det en forudsætning for, at ansøger kunne få dækket rejseudgifter til at hente sine børn hjem fra faderen i udlandet, at der var sket anmeldelse til dansk politi. Ansøgningen om h...
Udgivet: 2013-07-10
Efterlevelseshjælp efter aktivloven skal ikke trækkes fra i kontanthjælpen. Efterlevelseshjælp efter aktivlovens § 85 a er ligesom ydelserne i lovens kapitel 10 (§§ 81-85) ikke en indtægt i aktivlovens forstand, men derimod en engangsydelse, som efte...