RegelrytterPrincipafgørelser152-12

152-12

PrincipafgørelseSygedagpengeloven2012
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Sygedagpenge kan forlænges efter § 27, stk. 1, nr. 2, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Selvom sygedagpengene har været forlæ...

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag for at afklare, om sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 kan anvendes til yderligere afklaring af arbejdsevnen, når arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig afklaret efter forlængelsesperioden i § 27, stk. 1, nr. 4. Resultatet er • Du havde ret til at få forlænget sygedagpengeperioden efter den 31. august 2010, forudsat at du opfylder betingelserne i forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 2 Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY. A Kommune skal tage stilling til, om du konkret opfylder betingelserne for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2. Beskæftigelsesudvalget finder det kritisabelt, at kommunen først træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge den 8. oktober 2010, når den seneste forlængelsesperiode udløber den 1. marts 2010. Videre finder Beskæftigelsesudvalget det kritisabelt, at kommunen først den 26. oktober 2010 træffer afgørelse om, at der ikke er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden yderligere, hvorfor din sidste udbetalingsdag af sygedagpenge var den 31. august 2010. Der var enighed på mødet.

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 11. april 2011

• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 4. maj 2011

• nævnets genvurdering

• brev fra nævnet af 9. juni 2011

Lovhenvisninger

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012 - § 27, stk. 1, nr. 2

Emneord
Afslag på forlængelseAfklaring af arbejdsevnenSygedagpenge