Sygedagpengeloven
2010

227-10

J.nr.: 7200237-09

Resume

En arbejdsgiver var ikke forpligtet til at tilbagebetale refusion for sygedagpenge til kommunen, fordi han ikke vidste, at NN ikkehavde væretsyg i den periode. Arbejdsgiveren havde derfor ikke modtaget beløbet med urette. Kommunens eventuelle krav mo...

Lovgrundlag

  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 71

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 29. oktober 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 23. november 2009

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

A Kommune traf den 15. juli 2009 afgørelse om at Arbejdsgiveren skulle tilbagebetale modtaget dagpengerefusion for perioden 3. august til 7, august 2007 vedrørende NN, da det var kommet frem, at NN i den pågældende periode ikke havde været syg, men havde været på ferie og havde foretaget en lang rejse.

Arbejdsgiveren har klaget over A Kommunes afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet fandt at Arbejdsgiveren ikke skulle tilbagebetale, da de ikke mod bedre vidende havde modtaget refusion, jf. dagpengelovens § 71, stk. 2. . Nævnet lagde til grund, at NN ikke havde været berettiget til sygedagpenge og at Arbejdsgiveren ikke var berettiget til refusion. Nævnet fandt at Arbejdsgiveren ikke skulle tilbagebetale, da de var uvidende om at NN ikke var syg.

A Kommune klagede til Ankestyrelsen, og anførte at det er arbejdsgivers pligt til at sikre sig at ansatte i perioder, hvor der udbetales refusion til arbejdsgiveren har været uarbejdsdygtig, og at der således har været grundlag for udbetaling af refusion. Det er A Kommunes opfattelse, at arbejdsgiver ikke har sikret sig den nødvendige dokumentation for, at lønmodtager har været uarbejdsdygtig.

Afgørelse

Afgørelse i sag om tilbagebetaling af refusion af sygedagpenge til NN. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sag om betingelsen for at kræve tilbagebetaling for refusion til arbejdsgiver, herunder kravet til at have modtaget beløbet mod bedre vidende. Resultatet er • Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at tilbagebetale refusion for sygedagpenge vedrørende medarbejderen NN i perioden 3. august til 7. august 2007. Vi tiltræder således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen V.

Nøgleord

DomstolenArbejdsgiverRefusionUretmæssig udbetalingSygedagpenge