264-09
Resume
En kvinde, der var lam fra brystet og ned havde ret til midlertidigt udlån af hjælpemidler i form af plejeseng, lift og bækkenstol under ferieophold i sit sommerhus i Danmark. Begrundelsen var, at hjælpemidlerne i væsentlig grad afhjalp hendes nedsat...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 112, stk. 1
Sagsfremstilling
En kvinde søgte om bevilling af leje af hjælpemidler 1 uge om foråret, 1 uge om efteråret og 2 uger om sommeren til ferie i eget sommerhus, som hun og ægtefællen havde haft siden 1974. I marts 2000 kom kvinden ud for en faldulykke og blev lam.
Kommunen gav afslag, og det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.
Nævnet lagde vægt på, at kvinden var bevilget plejeseng, lift og bækkenstol til brug i eget hjem. Kvinden havde oplyst, at hun opholdt sig i sommerhuset 1 uge om foråret, 2 uger om sommeren og 1 uge om efteråret.
Nævnet havde ved afgørelsen inddraget principafgørelserne C-49-06 og C-28-07. Der var i begge principafgørelser lagt vægt på udstrækningen af ferieopholdene, og at der var mulighed for at holde ferie på steder, hvor der var de fornødne hjælpemidler.
Nævnet fandt, at der ikke kunne ydes støtte til reservehjælpemidler, da kvinden med ferieopholdene ikke opfyldte betingelserne om, at hjælpemidlet i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Kvinden var bevilget hjælpemidlerne i eget hjem og havde mulighed for at få dem transporteret til sit sommerhus, hvis hun ønskede at anvende dem dér.
Nævnet fandt endvidere, at der var en række feriesteder, som havde faciliteter for handicappede.
Kvindens advokat klagede over nævnets afgørelse.
Advokaten bemærkede, at der i afgørelse C-49-06 var tale om et ophold af 1 uges varighed, og i C-28-07 var der tale om et ophold på 3 dage. Kvinden havde erhvervet sommerhuset for 35 år siden, lang tid før ulykken. Siden 2001 havdekvinden oghendes mand holdt ferier i sommerhuset af 1 eller 2 ugers varighed flere gange om året. Der var således ikke tale om ophold af kortere varighed, som der sås at være lagt vægt på i de refererede afgørelser.
Til nævnets bemærkninger om, at der var mulighed for at leje sig ind i sommerhuse og hoteller, som havde de nødvendige hjælpemidler, var det anført, at disse sommerhuse skulle reserveres år i forvejen. Kvinden og hendes mand havde i øvrigt forgæves ledt efter handicaphoteller med det nødvendige udstyr.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for støtte til hjælpemidler i form af plejeseng, lift og bækkenstol under ferieophold i Danmark som supplement til principafgørelserne C-49-06 og C-28-07 om afslag på hjælpemidler under kortvarig ferie i Danmark.
Note:
Denne Principafgørelse ophæver C-49-06.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 264-09 på retsinformation.dk →