18-09
Resume
Der var ikke grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge til en 44-årig kvinde med følger efter whiplash. Begrundelsen var, at det ikke med tilstrækkeligt sikkerhed kunne forventes, at kvinden ville genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på...
Lovgrundlag
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 3
Sagsfremstilling
En kvinde havde været sygemeldt på grund af følger efter et piskesmæld.
Kommunen gav afslag på at forlænge udbetaling af sygedagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden, fordi betingelserne for at forlænge ikke var opfyldt. Kommunen skønnede ud fra de helbredsmæssige oplysninger i sagen, hendes egen beskrivelse af situationen og forløbet på Bo- og Servicecenteret, at der ikke var behov for yderligere afklarende foranstaltninger.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede afgørelsen. Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden efter en lægelig vurdering skønnedes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger, regnet fra varighedsbegrænsningen.
Nævnet lagde vægt på det oplyste om hendes piskesmældsskade, herunder at denne skade måtte betegnes at være i den lettere kategori af piskesmældsskader.
Nævnet lagde herved vægt på, at der kun var sket en muskel- og seneforstrækning, at der ikke var sket ledskred, at der ikke var sket knoglebrud, at der ikke var en diagnosticerbar beskadigelse af rygmarven, og at der ikke var påvist nerveudfald.
Det var nævnets vurdering, at der var et generelt erfaringsgrundlag for at disse relativt lette/begrænsede tilfælde, som hendes skade hørte under, dæmpedes over tid, således at det blev muligt at genoptage fuldtidsbeskæftigelse med relevante skånehensyn.
Nævnet henviste til, at det fremgik af Ankestyrelsens praksis, at denne bestemmelse skulle fortolkes lempeligt. Nævnet lagde vægt på Principafgørelse D-33-05, hvor pågældendes behandlingsforløb beroede på spontan helbredelse, og at der var ambulante kontroller.
Kommunen var ikke enig i afgørelsen og ønskede en yderligere fortolkning af begrebet "er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende skønnes efter en lægelig vurdering, at ville kunne genoptage erhvervsmæssige beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden. ”
Af Principafgørelse D-33-05 fremgik, at Ankestyrelsen vurderede, at behandlingsforløb, der beroede på spontan helbredelse, i visse tilfælde kunne sidestilles med, at den sikrede var under lægebehandling i lovens betydning.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken sikkerhed der ved forlængelse af dagpengeperioden skulle være for, at en person ville genoptage beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra indtræden af varighedsbegrænsningen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 18-09 på retsinformation.dk →