Arbejdsskadeloven
2012

30-12

J.nr.: 1002242-11

Resume

Højesteret fastslog ved dom af 16. august 2010, at erhvervsevnetabsprocenten skal fastsættes med udgangspunkt i arbejde på fuld tid, hvis skadelidte på skadestidspunktet arbejdede på deltid, og erhvervsevnen ikke var forringet. Hvis Arbejdsskadestyre...

Lovgrundlag

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 17, stk. 1 og § 17, stk. 2

Afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om genoptagelse på ulovbestemt grundlag af din sag om tab af erhvervsevne som følge af din rygskade. Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af om der på baggrund af Højesterets domme af 16. august 2010 skal ske genoptagelse på ulovbestemt grundlag af sager om tab af erhvervsevne, selvom at der foreligger oplysninger om forudbestående sygdom. Resultatet er • Vi genoptager din sag om tab af erhvervsevne på ulovbestemt grundlag. • Vi hjemviser spørgsmålet om tab af erhvervsevne til Arbejdsskadestyrelsen Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke gælder. Arbejdsskadestyrelsen skal træffe en ny afgørelse om tab af erhvervsevne. Arbejdsskadestyrelsen vil kontakte dig. Der var enighed på mødet. Arbejdsskadestyrelsen anmodes samtidig om at foretage en vurdering af, om der er grundlag for genoptagelse på ulovbestemt grundlag på baggrund af Højesterets dom af 16. august 2010 af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 13. februar 2006 om årsløn.

Nøgleord

ArbejdsskadeGenoptagelseDeltidErhvervsevnetabsprocentForudbestående generErstatning for tab af erhvervsevne