Sygedagpengeloven
2011

41-11

J.nr.: 7200244-10

Resume

Den mulighed for delegation af kompetence til anden aktør, som fremgår af sygedagpengeloven, omfatter ikke indstilling til afgørelse om retten til sygedagpenge eller partshøringforud for denne afgørelse. Disse to sagsbehandlingsskridt er efter Beskæf...

Lovgrundlag

  • Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 2011 - § 19 og § 27, stk. 1

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 19. april 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 11. maj 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

• Beskæftigelsesankenævnets brev af 16. september 2010

Sagen drejer sig om en 46-årig kvinde, som er uddannet kontorassistent og social- og sundhedshjælper. Hun har været sygemeldt siden 5. juli 2007 pga. smerter i ryggen, hypermobilitet, depression samt smerter og ubehag fra mave/tarmkanal. Hun er herudover overvægtig men er i et forløb hos diætist mhp. vægttab.

Sygedagpengeperioden har været forlænget to gange efter hhv. lovens § 27 stk. 1 nr. 2 vedr. arbejdsprøvning og § 27 stk. 1 nr. 1 vedr. revalidering uden dette har bragt hende tættere på arbejdsmarkedet.

Der gives herefter afslag på forlængelse af sygedagpenge, idet hun ikke skønnes omfattet af nogle af forlængelsesgrundene. Nævnet er enigt med kommunen i, at hun ikke kan forlænges efter sygedagpengelovens § 27 stk. 1 nr. 1-3 og 5-7 og stadfæster denne del af afgørelsen. Nævnet hjemviser dog en del af afgørelsen, da kommunen skal træffe afgørelse efter § 27 stk. 1 nr. 4. Bestemmelsen gælder for personer, der modtager sygedagpenge pr. 6. juli 2009 eller senere. Sygedagpengene er i dette tilfælde stoppet pr. 7. juli 2009. Kommunen træffer efterfølgende afgørelse om, at hun ikke er berettiget til forlængelse efter § 27 stk. 1 nr. 4, hvilket stadfæstes af nævnet.

Sagen er overdraget til anden aktør, som forestår sagsbehandlingen vedr. indhentning af oplysninger og vurderinger i sagen, hvilket fremgår af Arbejdsevnevurderingsjournalen.

Kvinden klager og anfører i klagen, at hun føler sin retssikkerhed krænket, idet det er anden aktør, der har behandlet sagen. Kvinden har siden 2008 været tilknyttet anden aktør, og firmaet har lavet alle indstillinger mv. i sagen.

Ifølge arbejdsevnemetoden i sagen har anden aktør lavet alle vurderinger i sagen og har desuden lavet indstillinger om, at sygedagpengene stoppes. Det er desuden anden aktør, der har forestået partshøringen forud for afgørelsen om stop af sygedagpenge. Af partshøringsbrev og af afgørelsen til kvinden, fremgår det, at bemærkninger til partshøring og eventuel klage skal stiles til anden aktør.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om afgrænsning af, om kommunen kan anses for selvstændigt at have truffet afgørelse om stop af sygedagpenge, i en situation hvor anden aktør har lavet sagsforberedelse og indstilling. Resultatet er • Indstilling til afgørelse i en sag om standsning af sygedagpenge og partshøring med udkast til afgørelse forud for afgørelsen er at betragte som en del af det at træffe afgørelse om retten til ydelse. Det betyder, at A Kommunes afgørelse er ugyldig, og kommunen skal træffe en ny afgørelse om din ret til sygedagpenge. Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y. A Kommune vil kontakte dig. En mødedeltager finder, at en indstilling ikke kan betragtes som en afgørelse, og er derfor ikke enig i resultatet.

Nøgleord

IndstillingAnden aktørLovhjemmelDelegationSygedagpenge