RegelrytterPrincipafgørelser127-11

127-11

PrincipafgørelseSygedagpengeloven2011
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Kommunen var ikke forpligtet til at orientere den sygemeldte om fortrydelsesretten, når kommunen sendte oplysningsskema. Kommunen skulle først i forbindelse med partshøring skriftligt og tydeligt orientere den sygemeldte om, at udbetalingen kunne gen...

Afgørelse i NNs sag om sygedagpenge Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om tidspunktet for kommunens orientering om fortrydelsesretten. Resultatet er • NN havde ikke ret til sygedagpenge i perioden fra den 8. september 2010 til den 23. september 2010. Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y. Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale det udbetalte beløb. Der var enighed på mødet.

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 6. januar 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 2. februar 2011

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Kommunen har truffet afgørelse om, at NN ikke er berettiget til sygedagpenge for perioden den 8. september 2010 til den 23. september 2010, idet han uden rimelig grund har undladt at medvirke ved kommunens opfølgning ved ikke at returnere fremsendte oplysningsskema inden for tidsfristen på 8 dage fra afsendelsen af skemaet.

Kommunen har vurderet, at han ikke har oplyst om en rimelig grund til den manglende medvirken ved kommunens opfølgning.

Nævnet har fundet, at NN har ret til sygedagpenge i perioden fra den 8. september 2010 til den 23. september 2010, hvis han opfylder de øvrige betingelser i sygedagpengeloven.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at NN ikke har fået den korrekte orientering fra kommunen. Nævnet har lagt vægt på, at kommunen i forbindelse med fremsendelse af oplysningsskema ikke har vejledt ham om, hvordan han igen kunne får udbetalt sygedagpenge.

I klagen til Ankestyrelsen har kommunen anført, at kommunen i forbindelse med partshøring har orienteret den sygemeldt om fortrydelsesretten.

Kommunen har vurderet, at den har overholdt sin oplysningspligt.

Lovhenvisninger

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 2011 - § 21, stk. 1-3, § 21, stk. 4 og § 11

Emneord
OplysningsskemaManglende medvirkenGenoptagelseFortrydelsesretSygedagpengeBortfald