118-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen.

• Nævnets afgørelse af 13. august 2009.

• Klagen til Ankestyrelsen af 7. september 2009.

• Nævnets genvurdering.

Kommunen har bevilget NN et personligt tillæg til betaling af efterregning på el, vand og varme med 8.220,07 kr.

Kommunen træffer samtidig afgørelse om at beløbet på 8220,07 kr. skal tilbagebetales med månedlige afdrag på 1.644 kr.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse.

Nævnet finder ikke, at NN skal tilbagebetale den hjælp på 8.220,07 kr., som kommunen har bevilget hende som personligt tillæg.

Nævnet vurderer, at NN ikke har været berettiget til hjælp efter pensionslovens § 17, stk. 2 til dækning af efterregning på i alt 8.220,07 kr. til el, vand og varme. I denne vurdering er indgået, at NN´s økonomiske forhold ikke er særlige vanskelige med den følge, at hun kan få det ansøgte bevilget som personligt tillæg.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om en tilbagevende faste udgifter, som NN har kunnet tage højde for og indpasse i sin økonomi.

Nævnet har videre lagt vægt på, at NN har et månedligt rådighedsbeløb på 8.667,00 kr. I denne vurdering er indgået, at NN har samlede månedlige indtægter på 15.918,00 kr. og faste månedlige udgifter på 7.251,00 kr.

For så vidt angår spørgsmålet om tilbagebetaling, så har nævnet lagt vægt på, at der efter pensionslovens § 43, stk. 1, nr. 1 ikke kan kræves tilbagebetaling af hjælp, som der ikke var grundlag for at bevilge. Nævnet har i den forbindelse henvist til princippet i Ankestyrelsens principafgørelse A-30-03 vedrørende tilbagebetaling af kontanthjælp.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen ved afgørelsen har taget udgangspunkt i pkt. 235 (tilbagebetaling af personlige tillæg) i Vejledning nr. 53 af 31. august 2007, hvor af det fremgår, at kommunalbestyrelsen undtagelsesvis kan træffe beslutning om tilbagebetaling af personlig tillæg, ”når der må ydes tillæg på grund af uforsvarlig økonom, f.eks. fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension”.

Kommunen har videre anført, at de ved afgørelsen har lagt vægt på, at borgeren ikke har foretaget opsparing til betaling af el-, varme- og vandregning, og at borgeren på tidspunktet for henvendelsen til kommunen havde forbrugt hele månedens pension og således stod uden midler.

Kommunen har vurderet, at der her var tale om en forudsigelig større udgiftspost, som borgeren har undladt at lægge beløb til side til.

Kommunen har endvidere anført, at undladelse af betaling af den i sagen omhandlede regning ville betyde, at der ville blive lukket for elforsyningen til borgeren. Kommunen har derfor vurderet, at udgiften måtte betragtes som værende af afgørende betydning for borgerens livsførelse.