57-12
Resume
Ansøger var ikke berettiget til hjælp til flytteudgifter ved flytning til Norge. Ansøgeren havde en særlig tilknytning til Norge, da ansøgerens datter og børnebørn boede i Norge og ansøger selv tidligere havde boet i Norge i 17 år. Da flytningen imid...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 85, stk. 1 og § 85, stk. 2
- Note:
- Denne afgørelse afløser O-153-96, som ophæves.
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• de oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen
• Det Sociale Nævns afgørelse af 1. juni 2011
• klagen til Ankestyrelsen af 13. juni 2011
• Det Sociale Nævns genvurdering
• din e-mail af 6. juli 2011
Kommunen meddeler dig ved afgørelse af 3. februar 2011 afslag på økonomisk hjælp til flytning til Norge efter aktivlovens § 85.
Kommunen har begrundet afgørelsen med, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig forbedring, idet der ikke foreligger en kontrakt på ordinært arbejde, eller en boligmæssig forbedring, idet du har en rimelig bolig.
Kommunen begrundede videre afgørelsen med, at du har haft og fremover vil have et rådighedsbeløb, der gør, at du kan spare op til udgiften i løbet af kortere tid uden at komme til at mangle til øvrig forsørgelse.
Det Sociale Nævn stadfæstede afgørelsen.
Nævnet begrunder afgørelsen med, at du ikke har en særlig tilknytning til Norge, og at du ikke er sikret varige arbejdsmuligheder i Norge.
Du har klaget over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at du har særlig tilknytning til Norge, da din datter og to børnebørn bor der.
Nævnet fastholder afgørelsen.
Nævnet har ved genvurdering bemærket, at der efter aktivlovens § 85, stk. 2, kan ydes hjælp til flytning, hvis pågældende har en særlig tilknytning til tilflytningslandet, men at det også er en betingelse, at der sker en boligmæssig eller erhvervsmæssig forbedring.
Nævnet vurderer, at der ikke er tale om, at du er sikret varig beskæftigelse i Norge, og at der ikke er oplysninger om, at du ikke havde en passende bolig i Danmark.
På den baggrund fastholder nævnet, at du ikke har ret til hjælp til dækning af udgifter til flytning til Norge efter § 85.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 57-12 på retsinformation.dk →