RegelrytterPrincipafgørelser96-16

96-16

PrincipafgørelseServiceloven2016
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Det er som udgangspunkt en betingelse for at få bevilget hjælp efter servicelovens regler, at borgeren har lovligt ophold her i landet. Under midlertidige ophold i udlandet bevarer borgeren dog retten til visse former for hjælp efter udlandsbekendtgø...

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har ret til at tage din ordning med borgerstyret personlig assistance med til USA i 6 måneder. Vi vurderer i den forbindelse, at der ikke er tale om en rejse, som andre almindeligvis vil tage på. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at du har forklaret, at du skal være i USA i 6 måneder. Du har forklaret, at du sammen med dine tre hjælpere skal rejse rundt, deltage i forskellige kurser og eventuelt nogle foredrag/ oplæg. Vi lægger også vægt på, at X har oplyst, at du efter opholdet i USA blandt andet skal give foredrag, hvor du fortæller om handicapområdet i USA. B fra X oplyser, at dette skal inspirere andre til at rejse og opleve andre kulturer. Vi lægger ligeledes vægt på, at det ikke vil være almindeligt for andre danskere at rejse rundt i USA i 6 måneder. Om reglerne Det følger af servicelovens regler, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. En undtagelse hertil følger af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet (ud-landsbekendtgørelsen), hvorefter retten til hjælp efter blandt andet ser-vicelovens § 96 bevares under midlertidige ophold i udlandet efter reglerne i bekendtgørelsen. Hvis der er tale om midlertidige ophold, som overstiger en måned, så skal borgeren ansøge kommunen om ret til at bevare sin ordning med borgerstyret personlig assistance. Kommunen skal i den forbindelse vurdere den ansøgte rejse, herunder det overordnede formål med rejsen og om borgeren med den ansøgte rejse får mulighed for at rejse til udlandet på lige fod med andre.
Emneord
Ekstra omkostningerMidlertidige opholdKortvarigt opholdRådighedstimer