133-09
Resume
Ved vurderingen af pligten til at begrænse tab efter en arbejdsskade skulle der lægges vægt på sikredes alder, uddannelsesniveau samt hidtidige erhverv. Kravene til tabsbegrænsningspligten var yderst beskedne, når sikrede havde nået efterlønsalderen....
Lovgrundlag
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 32, stk. 1, § 32, stk. 2 og § 32, stk. 7
Sagsfremstilling
Sikrede var i 2001 udsat for en ulykke, idet hun på grund af glat føre faldt og vred om på foden, som derved brækkede. Sikrede var 63 år på skadestidspunktet, og var overgået til efterløn, da hun fyldte 60 år. Sideløbende med efterlønnen arbejdede hun fra 20. november 2000 som depotafløser (avisbud), svarende til det tilladte timetal på 200 timer om året. Hun havde ingen uddannelse, og havde tidligere alene arbejdet i fysisk krævende jobs med rengøring og hjemmehjælp. Hun stoppede med at arbejde på grund af skaden.
Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat det varige mén til 18 procent, og truffet afgørelse om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne. Der blev lagt vægt på, at sikrede alene havde et skånebehov overfor stående og gående arbejde, og at hun med de nævnte skånehensyn burde kunne bestride et arbejde med en indtægt svarende til den, hun tjente som depotafløser (avisbud).
Sikrede klagede ved sit forbund over afgørelsen om tab af erhvervsevne.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om tabsbegrænsningspligtens omfang for personer, der inden skaden var overgået til efterløn, men benyttede sig af muligheden for at arbejde sideløbende med efterlønnen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 133-09 på retsinformation.dk →