133-09

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om tab af erhvervsevne og forhøjede erstatningen fra mindre end 15 procent til 85 procent. Erstatningen udgjorde et engangsbeløb på to gange den årlige erstatning, idet sikrede på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var fyldt 67 år. Den årlige erstatning skulle beregnes på baggrund af den indtjening, sikrede havde sideløbende med efterlønnen i året forud for arbejdsskaden. Følgerne af skaden svarede til fodled stift i ret vinkel eller let spidsfod, dertil betydelige smertegener. Sikrede gik helst ikke mere end 500 meter ad gangen. Der var periodevise natlige smerter. Der kunne desuden opstå kramper, og sikrede kunne ikke gåmed bare fødder. Sikrede brugte støttestrømper, samt krykkestokke for at aflaste. Ved den objektive undersøgelse blev der påvist diffus ømhed i venstre fodled, samt let til moderat væskeansamling på underbenet, men dog ikke i foden. Der fandtes desuden stift fodled, nedsat rokkebevægelighed i fodrodsleddene, let nedsat drejebevægelighed i mellemfoden, samt bevægelsesudløste smerter. Der blev desuden fundet normal følesans, og god puls i foden. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede som følge af skaden havde et væsentligt skånebehov for gående og stående arbejde, og at hun efter skaden ikke ville kunne bestride sit hidtidige arbejde som avisdistributør. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på sikredes høje alder og på, at hun ikke havde nogen uddannelsesmæssig baggrund at falde tilbage på, ligesom hun ikke kunne gøre brug af sin erhvervserfaring fra tidligere jobs, da der havde været tale om fysisk krævende erhverv, som hun ikke vurderedes at kunne varetage med arbejdsskaden. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at sikrede trods de nævnte skånehensyn fortsat havde en vis funktionsevne i behold. Ankestyrelsen fandt således, at der ved vurderingen af tabsbegrænsningspligten omfang skulle lægges vægt på sikredes alder, uddannelsesniveau samt hidtidige erhverv, og at kravene til tabsbegrænsningspligten var yderst beskedne, når sikrede havde nået efterlønsalderen.