RegelrytterPrincipafgørelser11-11

11-11

PrincipafgørelseLov om social pension2011
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Ansøgeren havde ret til varmetillæg til sit jordvarmeanlæg. Varmetillægget skalberegnes efter reglerne for el-opvarmning uden fradrag af udgifter til drift af anlægget. Ankestyrelsen lagde vægt på, at Energistyrelsen på grundlag af et notat fra Tekno...

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt der kan ydes varmetillæg efter § 14, stk. 2, i lov om social pension, når boligopvarmningen sker ved jordvarme. Resultatet er •NN har ret til varmetillæg, beregnet efter retningslinierne for el-opvarmning, uden fradrag af udgifter til drift af anlægget Vi er således kommet til et andet resultat end Det Sociale Nævn i YY. Der var enighed på mødet.

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 12. marts 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 19. marts 2010

• Nævnets genvurdering

• Energistyrelsens breve af 22. januar 2010 med bilag og af 1. oktober 2010

•Oplysninger om beregning af el-varmeafgift til boliger med varmepumpe

Kommunen traf i november 2009 afgørelse om, at NN ikke havde ret til personligt tillæg til varmeudgifter i forbindelse med sit jordvarmeanlæg. Kommunen henviste til Ankestyrelsens Principafgørelse 206-09.

Det Sociale Nævn tiltrådte afgørelsen med samme begrundelse.

NN har klaget over nævnets afgørelse.

NN har blandt andet anført, at mange danskere i disse år får indlagt alternative opvarmningsformer, så som ”solenergi”, ”luft til varme” og ”jord til varme”. Der vil derfor i de kommende år ske en ændring i samfundsudviklingen på energiområdet. Derfor må opfattelsen af opvarmning i relation til pensionslovens regler om varmetillæg ændres.

Lovhenvisninger

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010 - § 14, stk. 2

Emneord
VarmepumpeJordvarmeanlægVarmetillægPension