RegelrytterPrincipafgørelser43-18

43-18

PrincipafgørelseServiceloven2018

Ankestyrelsen: støtte til ortopædisk fodtøj/indlæg kræver varig og svær foddeformitet og opfyldelse af indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Der kan efter hjælpemiddelbekendtgørelsen ydes støtte til ortopædisk fodtøj, ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj, hvis borger lider af erhvervet platfod som følge af degeneration. Erhvervet platfod som følge af degeneration k...

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at du har en varig og svær foddeformitet i lovens forstand. Du opfylder derfor betingelserne for bevilling af ortopædisk fodtøj og fodindlæg. Hvad er afgørende for resultatet Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens regler ydes der støtte til ortopædiske fodindlæg og ortopædisk fodtøj til personer med varige og svære foddeformiteter. Det er en betingelse for støtte, at borger opfylder indikationerne i bilag 1. De oplistede foddeformiteter i bilag 1, nr. 1-6, gør udtømmende op med muligheden for støtte til ortopædiske fodindlæg efter disse indikationer. Efter bilag 1, nr. 7, ydes der støtte til ortopædiske fodindlæg ved andre foddeformiteter af en tilsvarende sværhedsgrad som de i nr. 1-6, nævnte foddeformiteter. Opsamlingsbestemmelsen stiller – ligesom efter nr.1-6, - krav om, at ortopædiske fodindlæg og ortopædisk fodtøj er påkrævet. Det er endvidere en betingelse for støtte til fodindlæg, at personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. Vi lægger vægt på sagens lægelige oplysninger om dine foddeformiteter og lidelser og den indvirkning de har på dig. Ifølge sagens lægelige akter har du en svær erhvervet platfodethed på højre fod på baggrund af en tibialis posterior insufficiens grad 3-4, men der er ikke oplysninger om, at der er sket overrivning af senen. Du har daglige svære belastningsrelaterede smerter i hele foden på baggrund af en stiv bagfod på højre side. Ud over platfodetheden har du fået komplikationer til denne i form af nedsunken forfod, slidgigt i storetåens grundled og hammertæer rigide. Normale fodpulse. Lægen vurderer, at stødabsorberende og aflastende indlæg samt ortopædiske sko vil afhjælpe dine symptomer væsentligt. Herudover fremgår det, at du lider af hallux rigidus (stiv storetå). Du har gennem mange år haft tiltagende smerter i første tås grundled på højre fod samt tiltagende fejlstilling i 2. tåen. Du er generet af hævelse og smerter i den mediale del af forfoden på daglig basis. Din gang er præget af aflastning af højre forfod. Objektivt fremgår det, at der er let nedsunken bred forfod, moderat pes planus (nedsunken forfod/forfodsplatfod), neutralstilling af bagfod, let hallux valgus (fejlstilling af storetåen, så den drejes i retning mod lilletåen) og rigid hammertå på 2. tå, samt let media diviation af de tre laterale tæer. Om din højre fod fremgår det, at den er let hævet dorsalt hen over fodryggen svarende til 2. til 3. metatars (mellemfodsknogle) distalt. Foden er øm som følge af den manglende bevægelighed svarende til første MTP led (tæernes grundled), ingen ømhed i IP-leddet og normal bevægelighed. Røntgen af højre forfod viser udslettet og svær slidgigt (artrose) i første MTP led, hammertås dannelse af 2. tå samt lang 2. metatars. Din lidelse i form af svær erhvervet platfod på baggrund af tibialis posterior insufficiens er omfattet af indikationerne i bilag 1, nr. 5, erhvervet platfod som følge af degeneration. Vi finder på den baggrund, at du har en varig og svær foddeformitet i lovens forstand. Vi lægger herved vægt på, at der kan være mange årsager til erhvervet platfod som følge af degeneration, uden at der er tale om ruptur af tibialis posterior senen. Vi lægger endvidere vægt på, at det af sagens lægelige oplysninger fremgår, at du dagligt er generet af hævelse og smerter. Vi finder det endvidere dokumenteret, at du uden brug af fodindlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. Om reglerne Der kan ydes støtte til ortopædisk fodtøj og fodindlæg til personer med varige og svære foddeformiteter, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes. Foddeformiteten skal være nævnt i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1. Det er endvidere en betingelse for støtte til fodindlæg, at personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. Det følger af vores praksis, at lidelser i form af svær forfodsfald og følgelidelser i form af klostillede tæer og hallux valgus samt let muskelsvækkelse over begge fodled med lidt indaddrejning af fodleddene ikke gav ret til fodindlæg, da der ikke var tale om en foddeformitet. Vi henviser til principafgørelserne 257-09 og 258-09. En lidelse i form af udtalt knækplatfod, hvor længdebuerne var væk, og rullebenet nåede helt ned i underlaget, var derimod en foddeformitet. Vi henviser til principafgørelse 255-09. En pige var omfattet af den personkreds, der havde ret til fodindlæg, fordi fodlidelsen efter en lægelig vurdering havde en tilsvarende sværhedsgrad, som de fodlidelser, der var nævnt i bekendtgørelsen om anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at pigen havde en bindevævslidelse med svær hypermobilitet. Pigen havde således svær slaphed i ledbånd og ledkapsler, og det ville være umuligt for hende at gå uden en betydelig opretning af foden. Der var således påvist en svær grad af overbevægelighed (hypermobilitetssyndrom), der havde medført, at fodbuerne var totalt udslettede, og fødderne kæntrede ved belastning. Der var med stor sandsynlighed indikation for håndsyet fodtøj. Vi henviser til principafgørelse C-15-08. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Bemærkninger til kommunen Ankestyrelsen har gennem en længere årrække stillet krav om, at der for at opfylde indikationerne i bilag 1 nr. 5 om erhvervet platfod som følge af degeneration, skulle være ruptur af tibialis posterior senen. Denne praksis har fulgt en tidligere ministeriel udmelding. Ankestyrelsen ændrer fremadrettet praksis, så denne er i overensstemmelse med udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet fra januar 2018. Vi kritiserer, at kommunen ikke nærmere begrunder, hvorfor du ikke opfylder betingelserne for hjælp efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 11, jf. bilag 1, nr. 1-7. På baggrund af de lægelige oplysninger giver kommunen afslag på ortopædiske fodindlæg og ortopædisk sko. Kommunen begrunder afgørelsen med, at din fodlidelse ikke skønnes af en sådan sværhedsgrad, at den på det foreliggende grundlag kan sidestilles med de lidelser, der er nævnt i hjælpemiddelbekendtgørelsen. Kommunen forholder sig ikke konkret til de opstillede betingelser i hjælpemiddelbekendtgørelsens §§ 11 og 12, jf. bilag 1, nr. 1-7. Kommunen sammenholder ikke – i afgørelsen – konkrete lægelige oplysninger om din foddeformiteter/lidelser set i forhold til indikationerne i bilag 1. Det er derfor ikke klart efter hvilke nærmere indikationer i bilaget, at kommunen har truffet afgørelse. Kommunen har derfor ikke efterlevet forvaltningslovens regler om begrundelse. Vi henviser til forvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2. Det fremgår bl.a. heraf, at i det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Fejlen har ikke betydning for sagens afgørelse, fordi vi efter en konkret og individuel vurdering af sagen finder din fodlidelse omfattet af indikationerne i bilag 1, nr. 5, jf. begrundelsen ovenfor.

Problemstilling

Opfylder borger ret til ortopædisk fodtøj/indlæg efter serviceloven og bilag 1 ved erhvervet platfod?

Resultat

Ankestyrelsen gav støtte efter individuel vurdering; bilag 1’s indikationer gælder, indlæg foretrækkes hvis tilstrækkeligt. Tidligere for streng praksis om tibialis posterior er ændret og sager kan genoptages.

Analyse & Betydning

Ankestyrelsens principafgørelse præciserer, at støtte til ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg er et hjælpemiddelspørgsmål under Serviceloven (særligt § 112) og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1. Kommunen skal foretage en konkret, individuel medicinsk og funktionel vurdering og klart sammenholde borgerens foddeformitet med de konkrete indikationer i bilaget. En henvisning til bilag 1 alene er ikke nok; begrundelsen skal vise hvilke symptomer, undersøgelsesfund og funktionstab der er lagt vægt på. Afgørelsen understreger også, at ortopædiske fodindlæg skal tilbydes, hvis de i forsvarligt omfang kan afhjælpe problemet — først derefter er der krav om ortopædisk fodtøj. For borgere betyder afgørelsen, at erhvervet platfod som følge af degeneration kan give ret til støtte selv om der ikke konstateres ruptur af tibialis posterior senen. For sagsbehandlere og kommuner betyder den, at tidligere praksis (som krævede sprængning af tibialis posterior) var forkert, og at sager, hvor der blev givet afslag på dette grundlag, skal genovervejes eller offentliggøres som genoptagelsesmulighed. Betingelserne for genoptagelse er fastsat: afslaget skal bygge på den tidligere fejlagtige begrundelse, borgeren skal have afholdt og kunne dokumentere udgifter til ortopædiske sko/indlæg, og sagen skal vurderes efter Servicelovens regler og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag. Vigtigt for praksis er også forældelsesspørgsmålet: pengekrav følger almindelig forældelseslovgivning, og Ankestyrelsen angiver som udgangspunkt en tre-årig grænse regnet fra offentliggørelsen af den nye praksis (jf. principafgørelsen). Samlet skal kommunernes afgørelser være velbegrundede, følge § 112 og relevante forvaltningsretlige krav om skriftlighed og motivering (fx redegørelse for faktiske forhold og regler), og borgere bør dokumentere symptomer, lægeudtalelser og eventuelle afholdte udgifter ved anmodning om genoptagelse.

Praktiske konsekvenser

Genoptagelse af tidligere afslag

Sager afvist alene fordi tibialis posterior ikke er overrivet kan genoptages, hvis borgeren har betalt for fodtøj/indlæg og kan dokumentere det. Myndigheden skal genoptage eller informere om mulighederne.

Krav til afgørelsens begrundelse

Kommunen skal konkret sammenholde foddeformitetens fund og funktionstab med indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1 og beskrive hvilke medicinske og funktionelle forhold der er lagt vægt på.

Prioritering af indlæg før sko

Hvis ortopædiske indlæg i forsvarligt omfang afhjælper problemet, har borger krav på indlæg og ikke nødvendigvis på ortopædiske sko.

Hvornår gælder dette?

Ansøgning om ortopædiske hjælpemidler

Når en borger søger om ortopædisk fodtøj eller orthopædiske indlæg, skal kommunen vurdere efter Servicelovens § 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.

Erhvervet platfod pga. degeneration

Ved erhvervet platfod som følge af degeneration (fx ligamentskader, artroseforandringer mv.) kan krav til støtte være opfyldt, også uden dokumenteret ruptur af tibialis posterior.

Tidligere sager med afslag på forkert grundlag

Sager afgjort siden maj 2008 med afslag alene pga. manglende tibialis posterior-ruptur bør genovervejes eller offentliggøres som genoptagelige.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få min sag genoptaget?

Muligheden findes, hvis du fik afslag fordi der ikke var ruptur af tibialis posterior, du selv har betalt for ortopædiske sko/indlæg, og du kan dokumentere udgifterne. Myndigheden skal herefter vurdere sagen efter Servicelovens § 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.

Hvad skal kommunen skrive i afgørelsen?

Kommunen skal konkret beskrive foddeformiteten, funktionstab og hvilke punkter i bilag 1 der er sammenholdt med borgerens forhold. En ren henvisning til bilaget er ikke tilstrækkelig.

Får jeg sko eller kun indlæg?

Hvis ortopædiske indlæg i forsvarligt omfang kan afhjælpe din lidelse, har du krav på indlæg og ikke nødvendigvis på ortopædiske sko. Kun hvis indlæg ikke er tilstrækkelige, kan sko være aktuelle.

Hvilke fodlidelser giver støtte?

Indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1 nr. 1-6 er udtømmende for de nævnte diagnoser; nr. 7 er en opsamlingsbestemmelse for andre lidelser af tilsvarende sværhedsgrad. Erhvervet platfod ved degeneration er omfattet.

Almindelige misforståelser

At der altid skal være ruptur af tibialis posterior for at få støtte — det er forkert.

At en henvisning til bilag 1 alene er tilstrækkelig begrundelse i en afgørelse.

At alle fodproblemer automatisk udløser støtte uden individuel vurdering efter § 112.

Emneord
HjælpemiddelOrtopædisk fodtøjFodindlægFoddeformitet