43-18
Ankestyrelsen: støtte til ortopædisk fodtøj/indlæg kræver varig og svær foddeformitet og opfyldelse af indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.
Officiel principafgørelse
Der kan efter hjælpemiddelbekendtgørelsen ydes støtte til ortopædisk fodtøj, ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj, hvis borger lider af erhvervet platfod som følge af degeneration. Erhvervet platfod som følge af degeneration k...
Problemstilling
Opfylder borger ret til ortopædisk fodtøj/indlæg efter serviceloven og bilag 1 ved erhvervet platfod?
Resultat
Ankestyrelsen gav støtte efter individuel vurdering; bilag 1’s indikationer gælder, indlæg foretrækkes hvis tilstrækkeligt. Tidligere for streng praksis om tibialis posterior er ændret og sager kan genoptages.
Analyse & Betydning
Ankestyrelsens principafgørelse præciserer, at støtte til ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg er et hjælpemiddelspørgsmål under Serviceloven (særligt § 112) og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1. Kommunen skal foretage en konkret, individuel medicinsk og funktionel vurdering og klart sammenholde borgerens foddeformitet med de konkrete indikationer i bilaget. En henvisning til bilag 1 alene er ikke nok; begrundelsen skal vise hvilke symptomer, undersøgelsesfund og funktionstab der er lagt vægt på. Afgørelsen understreger også, at ortopædiske fodindlæg skal tilbydes, hvis de i forsvarligt omfang kan afhjælpe problemet — først derefter er der krav om ortopædisk fodtøj. For borgere betyder afgørelsen, at erhvervet platfod som følge af degeneration kan give ret til støtte selv om der ikke konstateres ruptur af tibialis posterior senen. For sagsbehandlere og kommuner betyder den, at tidligere praksis (som krævede sprængning af tibialis posterior) var forkert, og at sager, hvor der blev givet afslag på dette grundlag, skal genovervejes eller offentliggøres som genoptagelsesmulighed. Betingelserne for genoptagelse er fastsat: afslaget skal bygge på den tidligere fejlagtige begrundelse, borgeren skal have afholdt og kunne dokumentere udgifter til ortopædiske sko/indlæg, og sagen skal vurderes efter Servicelovens regler og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag. Vigtigt for praksis er også forældelsesspørgsmålet: pengekrav følger almindelig forældelseslovgivning, og Ankestyrelsen angiver som udgangspunkt en tre-årig grænse regnet fra offentliggørelsen af den nye praksis (jf. principafgørelsen). Samlet skal kommunernes afgørelser være velbegrundede, følge § 112 og relevante forvaltningsretlige krav om skriftlighed og motivering (fx redegørelse for faktiske forhold og regler), og borgere bør dokumentere symptomer, lægeudtalelser og eventuelle afholdte udgifter ved anmodning om genoptagelse.
Genoptagelse af tidligere afslag
Sager afvist alene fordi tibialis posterior ikke er overrivet kan genoptages, hvis borgeren har betalt for fodtøj/indlæg og kan dokumentere det. Myndigheden skal genoptage eller informere om mulighederne.
Krav til afgørelsens begrundelse
Kommunen skal konkret sammenholde foddeformitetens fund og funktionstab med indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1 og beskrive hvilke medicinske og funktionelle forhold der er lagt vægt på.
Prioritering af indlæg før sko
Hvis ortopædiske indlæg i forsvarligt omfang afhjælper problemet, har borger krav på indlæg og ikke nødvendigvis på ortopædiske sko.
Ansøgning om ortopædiske hjælpemidler
Når en borger søger om ortopædisk fodtøj eller orthopædiske indlæg, skal kommunen vurdere efter Servicelovens § 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.
Erhvervet platfod pga. degeneration
Ved erhvervet platfod som følge af degeneration (fx ligamentskader, artroseforandringer mv.) kan krav til støtte være opfyldt, også uden dokumenteret ruptur af tibialis posterior.
Tidligere sager med afslag på forkert grundlag
Sager afgjort siden maj 2008 med afslag alene pga. manglende tibialis posterior-ruptur bør genovervejes eller offentliggøres som genoptagelige.
Kan jeg få min sag genoptaget?
Muligheden findes, hvis du fik afslag fordi der ikke var ruptur af tibialis posterior, du selv har betalt for ortopædiske sko/indlæg, og du kan dokumentere udgifterne. Myndigheden skal herefter vurdere sagen efter Servicelovens § 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.
Hvad skal kommunen skrive i afgørelsen?
Kommunen skal konkret beskrive foddeformiteten, funktionstab og hvilke punkter i bilag 1 der er sammenholdt med borgerens forhold. En ren henvisning til bilaget er ikke tilstrækkelig.
Får jeg sko eller kun indlæg?
Hvis ortopædiske indlæg i forsvarligt omfang kan afhjælpe din lidelse, har du krav på indlæg og ikke nødvendigvis på ortopædiske sko. Kun hvis indlæg ikke er tilstrækkelige, kan sko være aktuelle.
Hvilke fodlidelser giver støtte?
Indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1 nr. 1-6 er udtømmende for de nævnte diagnoser; nr. 7 er en opsamlingsbestemmelse for andre lidelser af tilsvarende sværhedsgrad. Erhvervet platfod ved degeneration er omfattet.
At der altid skal være ruptur af tibialis posterior for at få støtte — det er forkert.
At en henvisning til bilag 1 alene er tilstrækkelig begrundelse i en afgørelse.
At alle fodproblemer automatisk udløser støtte uden individuel vurdering efter § 112.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.
Foreslåede spørgsmål: