125-12

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 8. december 2011.

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 4. januar 2012 og efterfølgende begrundelse i brev af 13. januar 2012.

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

A Kommune har truffet afgørelse af 6. juni 2011 om, at borgeren har indsat check på 30.000 kr. på sin bankkonto den 21. december 2010. Idet borgeren har brugt pengene, vil kontanthjælp de næste 2 måneder være mod tilbagebetaling.

I kommunens brev af 21. juni 2011, hvor sagen blev sendt til nævnet, fremgår den specifikke beregning for tilbagebetalingen, og afgørelsen ændres (i alt skal borgeren betale 20.017,50 kr. tilbage, svarende til hele januars kontanthjælp og halvdelen af februars 2011).

Beskæftigelsesankenævnet ændrer kommunens afgørelse ved afgørelse af 8. december 2011. Borgeren skal ikke betale noget af den kontanthjælp, hun modtog til forsørgelse i januar og februar 2011 tilbage.

Beskæftigelsesankenævnet mener ikke, at det er godtgjort, at borgeren vidste eller burde have indset, at hun ikke havde ret til kontanthjælpen. Nævnet mener ikke, at kommunen havde orienteret borgeren tilstrækkeligt om oplysningspligten.

A Kommune klager og beder Ankestyrelsen afklare, hvor detaljeret, konkret og evt. udtømmende vejledningen i henhold til § 12 i retssikkerhedsloven er.

Beskæftigelsesankenævnet har ved sin genvurdering af 30. januar 2012 og 9. marts 2012 vurderet, at det strider imod almindelig opfattelse af ret og pligt, at et forbrugslån betragtes som formue for en kontanthjælpsmodtager.

Tilbagebetaling må derfor efter nævnets opfattelse forudsætte, at kommunen har vejledt borgeren om, at hun har pligt til at oplyse kommunen om, at hun var i færd med at optage et forbrugslån.