Ankestyrelsens principmeddelelse 4-21

Analyse & Betydning

Principafgørelsen præciserer både forvaltningsretlige og socialretlige pligter. Forvaltningen skal udarbejde en særskilt og klar indstilling om hvert forhold, som skal forelægges børn- og unge-udvalget, og parterne skal have partshøring forud for afgørelsen (forvaltningsloven om partshøring). Hvis sagen omhandler regulering af samvær, gælder servicelovens regler om overvåget eller afbrudt samvær (fx §71 stk. 3-4). Børn- og unge-udvalget kan vælge at følge eller ikke følge forvaltningens indstilling, men kan ikke træffe en afgørelse, der går ud over eller væsentligt anderledes end den indstilling, som parterne er blevet hørt om, medmindre forvaltningen har fremlagt alternative indstillinger og der har været partshøring om disse. Det betyder praktisk, at kommuner skal sikre, at indstillinger er så klare, at parterne ved høringen forstår alle mulige udfald. Hvis der er viden eller formodning om overgreb, skal kommunen altid forelægge spørgsmålet for udvalget, og udvalget har pligt til at tage stilling til overvågning eller afbrydelse efter servicelovens regler. For borgere betyder afgørelsen større retssikkerhed: beslutninger må ikke træffes uden, at den, sagen angår, har haft mulighed for at udtale sig om netop den løsning. For sagsbehandlere indebærer det krav om omhyggelig beskrivelse af alternativer, tydelig partshøring og dokumentation af børnesamtaler, jf. Servicelovens formål om barnets tarv. Kommuner bør derfor justere praksis for indstillinger, partshøring og børnesamtaler, så afgørelser ikke må udpærves som ugyldige og skal træffes forfra.