RegelrytterPrincipafgørelser101-19

101-19

PrincipafgørelseAlmenboligloven2019

Ankestyrelsen tog stilling til visitation til ældre-/handicapvenlig bolig og plejebolig for borgere med somatiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Det følger af almenboligloven, at målgruppen for ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er ældre borgere og borgere, som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Borgerens alder er uden betydning. Ældre- og handicapvenlige boliger...

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har et særligt behov for en plejebolig, og at du ikke opfylder kommunens kriterier for visitation til en plejebolig. Hvad er afgørende for resultatet Du lider af KOL og hjerteproblemer. Du har desuden nedsat syn på grund af AMD. Du har dropfod og knogleskørhed, med tidligere sammenfald og diskusprolaps i lænden. Du har mange smerter i ben og ryg og er i smertebehandling. Du er kørestolsbruger. Du er utryg ved at være i eget hjem grundet lufthunger. Vi lægger vægt på, at du er bevilget daglig hjælp til personlig pleje morgen og aften og hjælp til af- og påklædning. Du forsøger at klare øvre hygiejne med støtte og får hjælp til nedre hygiejne. Du er desuden bevilget hjælp til toiletbesøg/bleskift ved hvert besøg. Du er bevilget hjælp til daglig oprydning og rengøring hver 14. dag. Du får desuden hjælp til tilberedning og anretning af alle måltider, men er selv i stand til at spise og drikke. Hjemmeplejen sætter mad og væske frem. Du er i stand til at benytte telefon og nødkald relevant og er i stand til at ringe til sygeplejerske og vagtlæge ved kvalme, svimmelhed og vejrtrækningsbesvær. Du klarer selv egen medicindispensering og indtag af medicin. Du er selv i stand til at tage dine inhalationer. Vi lægger videre vægt på kommunens kriterier for visitation til plejebolig. Det fremgår heraf, at nedenstående kriterier indgår i den individuelle vurdering: • Borger skal have behov for observation og/eller hjælp døgnet rundt. • Borgers behov for hjælp skal ikke kunne dækkes i sin nuværende bolig. • Borger er ude af stand til, eller har svært ved, at tage hånd om egne behov og kan dermed ikke på betryggende vis bo alene. • Borger kan ikke tilkalde hjælp ved akut opstået behov. • Borger har i sin nuværende bolig ikke mulighed for at anvende de hjælpemidler, der er brug for. Vi finder på den baggrund, at du samlet set ikke har et behov for personlig hjælp og pleje i så væsentlig et omfang eller behov for tæt personalekontakt døgnet rundt, at du er berettiget til en plejebolig. Vi har derfor ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dit behov kan opfyldes i nuværende bolig (med de ydelser, som kommunen har bevilget dig). Vi er opmærksomme på, oplysningerne om dine funktionsnedsættelser, og at du er utryg ved at bo i egen bolig og ønsker en bolig, hvor der er mennesker omkring. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi det ikke er tilstrækkeligt til, at du samlet set har et behov for personlig hjælp og pleje i så væsentlig et omfang, eller behov for tæt personalekontakt døgnet rundt, at du er berettiget til en plejebolig. Om reglerne Det følger af almenboligloven, at almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for sådanne boliger. Plejeboliger er almene ældreboliger. Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer. Kommunen skal derfor træffe afgørelse efter en konkret vurdering ud fra de lokale forhold, kommunens visitationskriterier og dine behov.

Problemstilling

Opfylder borgeren kommunens kriterier for visitation til plejebolig/ældre- og handicapvenlig bolig?

Resultat

Ankestyrelsen fastslog, at målgruppen omfatter både ældre og personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser; i konkrete sager hjemvist eller afvist efter individuel vurdering af kriterierne.

Analyse & Betydning

Principafgørelsen præciserer, at almene ældre- og handicapvenlige boliger samt plejeboliger efter almenboligloven er målrettet både ældre og personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse — alder alene er ikke afgørende. Kommunen skal fastsætte saglige, tilgængelige visitationskriterier (jf. alm.boliglovens regler, bl.a. §§ 54, 54a mv.) og gøre dem tilgængelige for borgeren, men må også i konkrete sager fravige egne kriterier, hvis der er saglige grunde. Kriterierne må ikke systematisk udelukke borgere med psykiske lidelser. Afgørelsen understreger desuden, at både ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er omfattet af frit valg; en borger visiteret til plejebolig kan vælge et tilsvarende tilbud efter servicelovens regler (fx §§ 108 og 192), så længe tilbuddet er egnet, fremgår af Tilbudsportalen og ikke er væsentligt dyrere. Kommunen skal endvidere overholde garantiordningen om tilbud senest to måneder efter optagelse på venteliste for plejebolig/alm. plejebolig. Endelig er ældre- og handicapvenlige boliger omfattet af lejelovgivning, og lejekontrakten forudsætter, at lejeren kan udøve rettigheder og påtage sig forpligtelser (jf. bl.a. lejelovgivningen). Praktisk betyder afgørelsen, at borgere med psykiske funktionsnedsættelser har retslig adgang til at blive vurderet til disse boliger, sagsbehandlere må dokumentere individuelle behov og ikke alene lægge vægt på mobilitet, og kommuner skal sikre gennemsigtighed, rimelighed og mulighed for undtagelser i deres kriterier.

Praktiske konsekvenser

Kommunen skal lave og offentliggøre klare kriterier

Kommunen skal fastsætte saglige visitationskriterier for ældre-/handicapvenlige boliger og plejeboliger og gøre dem tilgængelige (fx på hjemmeside), jf. almenboligloven.

Psykiske funktionsnedsættelser kan give adgang

Kriterier må ikke automatisk udelukke psykiske lidelser. Sagsbehandlingen skal vurdere behovet konkret og dokumentere, hvorfor en psykisk funktionsnedsættelse giver eller ikke giver ret til bolig.

Frit valg og garantiordning påvirker muligheder

En visiteret borger kan vælge tilsvarende tilbud i andre kommuner (servicelovens §§108/192), men garanti om tilbud inden 2 måneder gælder kun, hvis borgeren ikke aktivt har valgt et konkret tilbud efter frit valg.

Hvornår gælder dette?

Visitation til ældre- og handicapvenlige boliger

Når kommunen skal vurdere, hvem der har behov for almene ældre- og handicapvenlige boliger eller plejeboliger, herunder borgere med psykiske eller fysiske nedsættelser.

Sager om frit valg af botilbud

Når en borger, visiteret til plejebolig, ønsker at vælge et andet tilsvarende tilbud (også i en anden kommune) i henhold til frit valgs-reglerne (serviceloven §§108, 192).

Tvist om kommunens anvendelse af kriterier

Når borgeren mener, at kommunen urimeligt eller fejlagtigt har anvendt kriterierne eller udelukket psykiske funktionsnedsættelser uden individuel vurdering.

Ofte stillede spørgsmål

Giver alder alene ret til en ældre-/handicapvenlig bolig?

Nej. Almenboligloven målretter boligerne mod ældre og personer med funktionsnedsættelse, men alder alene er ikke afgørende — der skal være et særligt behov.

Kan psykiske lidelser berettige til bolig?

Ja. Kommunens kriterier må ikke ekskludere psykiske funktionsnedsættelser. Hver sag skal vurderes konkret ud fra borgerens behov og funktionsniveau.

Hvad betyder frit valg i praksis?

En borger visiteret til en ældre-/handicapvenlig bolig eller plejebolig kan vælge mellem tilsvarende tilbud, også i anden kommune, hvis tilbuddet er egnet, findes på Tilbudsportalen og ikke er væsentligt dyrere (jf. servicelovens regler).

Hvornår gælder garantiordningen om 2 måneder?

Ifølge almenboligloven skal kommunen tilbyde en plejebolig eller plads senest to måneder efter optagelse på venteliste, men garantien gælder ikke, hvis borgeren har valgt et specifikt tilbud efter frit valg.

Almindelige misforståelser

At kun fysisk funktionsnedsættelse kan bevilge adgang til ældre-/handicapvenlig bolig.

At kommunens visitationskriterier er absolutte og ikke kan fraviges i konkrete, velbegrundede tilfælde.

At frit valg altid ophæver garantiordningen om to måneders tilbud.

Emneord
ÆldreboligFrit valgVisitationskriterierPlejebolig