16-09

Ansøger havde ikke ret til økonomisk hjælp til medicinudgifter. Det betød, at afgørelsen fra kommunen var gældende. Ankestyrelsen ændrede således afgørelsen fra det sociale nævn. Det sociale nævn havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre eller ophæve kommunens afgørelse af 17. december 2007. Kommunen havde truffet en skønsmæssig afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde foretaget et konkret, individuelt skøn. Alle relevante kriterier var inddraget, og der var ikke taget uvedkommende hensyn. Ankestyrelsen vurderede, at kommunens skøn hverken var ulovligt eller urimeligt. Det fremgik af afgørelsen fra kommunen, at der blev meddelt afslag på medicinbevilling. En beregning viste, at egenbetalingen for medicin den første måned var 773,25 kr. Kommunen vurderede, at ansøger selv kunne afholde denne udgift. Kommunen lagde vægt på, at der var sket ændringer i ansøgers økonomiske forhold siden sidste bevilling. Ægtefællen var steget i indkomst fra 7.274 kr. til 8.746 kr. En søn var fyldt 18 år, og skulle derfor ikke mere tages med i beregningen. Det fremgik af sagen fra kommunen, at der ved beregningen af ansøgers økonomi var indhentet oplysninger om familiens løbende udgifter og indtægter, kontoudtog m.v. Det fremgik endvidere, at den sidste medicinbevilling var for perioden 1. juni – 30. november 2007, og at en søn blev 18 år den 25. september 2007. Det sociale nævn traf den 17. april 2008 afgørelse om at hjemvise kommunens afgørelse. Nævnet var ikke enigt med kommunen i, at ansøger selv kunne afholde medicinudgiften med et rådighedsbeløb for familien på to voksne og to børn på 8.077 kr. plus boligsikring. Ankestyrelsen bemærkede til nævnets afgørelse, at det ikke var tilstrækkeligt til at hjemvise sagen, at nævnet var uenigt med kommunen i, at ansøger selv kunne afholde udgiften, når kommunens skøn ikke var behæftet med retlige fejl. Nævnet havde ikke i sin afgørelse anført, at kommunen skulle have foretaget et retligt forkert skøn. Nævnet havde heller ikke ved sin hjemvisning af sagen til kommunen givet retningslinjer for, hvordan kommunen så skulle foretage en fornyet vurdering af, i hvilket omfang der kunne ydes ansøger økonomisk hjælp til løbende nødvendige medicinudgifter.