80-09
Resume
Der var ikke hjemmel til at foretage fradrag i ledighedsydelsen for lønindtægt på anden måde end efter forholdet mellem arbejdstid i ugen og 37 timer....
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 74d, stk. 3
Sagsfremstilling
En borger, der var i fleksjob 12 timer om ugen, ophørte med udgangen af juni 2006 med sit fleksjob. Herefter overgik hun til ledighedsydelse, mens hun ventede på et nyt fleksjob. Hun blev ansat i et nyt fleksjob på 12 timer om ugen den 15. juli 2008. Fra november 2006 havdehun hver måned arbejdsindtægt af forskellig størrelse og fra forskellige arbejdsgivere. Ifølge kommunen havde der været tale om mellem 12 og 76 timers arbejde om måneden. Lønindtægten i oktober 2007 var ifølge kommunen på 27.766,75 kr.
Kommunen traf den 9. november 2007 afgørelse om, at indtægten pr. 1. oktober 2007 ville blive modregnet fuldt ud i ledighedsydelsen. Indtil da var indtægten blevet modregnet med de timer, hun havde arbejdet, og ikke med den fulde løn. Kommunen vurderede, at hun ikke længere havde arbejde af kortere varighed, idet en fast varieret lønindtægt fra januar 2007 og indtil nu ikke kunne betragtes som arbejde af kortere varighed.
Beskæftigelsesankenævnet traf den 31. juli 2008 afgørelse om, at der skulle ske fradrag i ledighedsydelsen efter forholdet mellem modtagerens arbejdstid i ugen og 37 timer.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke var hjemmel til at foretage fradrag krone for krone.
Nævnet henviste til, at en person, der var visiteret til fleksjob og berettiget til ledighedsydelse, kunne have et deltidsarbejde mv. af midlertidig karakter og fortsat stå til rådighed for fleksjob.
Nævnet hjemviste herefter sagen til beregning af ledighedsydelsen og fradrag efter bekendtgørelsen.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
Kommunen anførte i klagen til Ankestyrelsen, at det var kommunens vurdering, at der ikke længere var tale om arbejde af kortere varighed. Der var tale om konsulentarbejde. Der havde været en varierende, men fast indtægt hver måned.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om mange kortvarige arbejdsopgaver for forskellige arbejdsgivere over et år kunne betegnes som arbejde af kortere varighed og dermed omfattet af aktivlovens § 74 d, stk. 3, om fradrag i ledighedsydelsen i forhold til den anvendte arbejdstid.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 80-09 på retsinformation.dk →