RegelrytterPrincipafgørelser68-12

68-12

PrincipafgørelseSygedagpengeloven2012
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Der kanved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder i form af behandling med antidepressiv medicin. Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordineret forsl...

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag til afklaring af, om en af forlængelsesbetingelserne er opfyldt, herunder betydningen af antidepressiv behandling. Resultatet er • Du har ikke ret til sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden den 30. november 2010 Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY. Der var enighed på mødet.

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 16. marts 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 15. april 2011

• Nævnets genvurdering

Ankestyrelsens lægekonsulenter har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Kommunen traf den 17. november 2010 afgørelse om, at du ikke opfyldte en af forlængelsesbetingelsesbetingelserne efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kommunen fandt, at din helbredsmæssige situation var uafklaret. Kommunen fandt endvidere, at du forhalede helbredelsen, hvorfor udbetalingen af sygedagpengene tillige ophørte efter sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3.

Du klagede over kommunens afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede den 16. marts 2011 kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at du fortsat har et dagligt massivt alkoholindtag, samt at du ikke ønsker at være i relevant antidepressiv behandling. Du forhaler derved din egen helbredelse, således at det ikke er muligt at afklare dit helbred og arbejdsevne.

Du klagede over nævnets afgørelse.

Lovhenvisninger

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011 - § 27, stk. 1, nr. 1, § 27, stk. 1, nr. 2, § 27, stk. 1, nr. 3, § 27, stk. 1. nr. 4, § 27, stk. 1, nr. 5, § 27, stk. 1, nr. 6 og § 27, stk. 1, nr. 7

Emneord
AlkoholmisbrugLykkepillerAntidepressiv medicinDepressionSygedagpengeBehandlingsmuligheder