Arbejdsskadeloven
2013

71-13

1206841-12

Resume

I tre konkrete sager fandt Ankestyrelsen, at en anerkendt arbejdsskade ikke var årsag til tilskadekomnes tandskade. Tandskaden kunne derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade. Det afgørende for anerkendelse af en tandskade er, om der kan konstateres...

Afgørelse

Sag nr. 1 (1206841-12) Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om varigt mén samt dækning af udgifter til tandbehandling som følge af arbejdsskaden den 14. januar 2011. Resultatet er: • Ulykken den 14. januar 2011, hvor du blev ramt af et springende stålbånd i højre nederste del af ansigtet og fik sår på hage, læber og kind er en arbejdsskade • Den anmeldte beskadigelse af din 7-leddede bro er ikke en arbejdsskade Vi ændrer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 10. januar 2012 vedrø- rende anerkendelse af din arbejdsskade. Det betyder, at spørgsmålet om, hvorvidt du har ret til dækning af udgifter til tandbehandling, bortfalder. • Vi hjemviser sagen vedrørende varigt mén Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke gælder. Arbejdsskadestyrelsen skal derfor træffe en ny afgørelse. Du skal være opmærksom på, at en ny afgørelse godt kan føre til samme resultat. Inden Arbejdsskadestyrelsen træffer ny afgørelse, skal de indhente relevante lægelige oplysninger til belysning af omfanget af dit ar i ansigtet. Arbejdsskadestyrelsen vil kontakte dig. Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen vedrørende anerkendelse Vi vurderer, at hændelsen hvor du blev ramt af et springende stålbånd i nederste del af ansigtet er årsag til at du fik et sår på hage, læber og kind. Vi vurderer samtidigt, at hændelsen hvor du blev ramt af springende stålbånd ikke har medført den anmeldte skade på dine tænder. Det skyldes, at hvis det var slaget fra stålbåndet, der skulle have været årsag til at tanden 2+ frakturerede, ville der have siddet rodfyldningsmateriale tilbage i tanden 2+ svarende til den del af tandfragmentet, der var fraktureret, Vi har lagt vægt på, at der på røntgenbillederne ses rest af rod på 2+ med rodfyldning gående i niveau med rest tandsubstans. Ved fraktur af rodbehandlet tand ville bruddet have set anderledes ud da rodfyldningsmaterialet ville have siddet tilbage svarende til den del af tandfragmentet. Vi vurderer, at der forud for arbejdsskaden er sket en udmatning af det uunderstøttede svæveled. Det er således vores vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen den 14. januar 2011 er årsag til, at tanden 2 + frakturerede og dermed beskadigede din 7-leddedet bro. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden. Oplysningerne fremgår særligt af journal fra XX tandlæger og tandlæge YY samt anmeldelsen og din klage. Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén Da vi ikke anerkender din tandskade som en arbejdsskade, kan der ikke udbetales godtgørelse for varigt mén i forhold til tandskaden. Vi vurderer, at sagen ikke er godt nok oplyst til, at vi kan træffe afgørelse om varigt mén som følge af ar i dit ansigt. Vi beder derfor Arbejdsskadestyrelsen om at indhente oplysninger der kan belyse dette. Oplysningerne fremgår særligt af journal fra XX tandlæger og tandlæge YY samt anmeldelsen og din klage.

Nøgleord

ArbejdsskadeTandskaderAnerkendelseÅrsagssammenhæng