U-7-05

Sikrede pådrog sig i august 1990 en arbejdsskade, da han under sit arbejde som specialarbejder tabte en motor ned på højre lår. Den 19. november 1991 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelser om, dels at sikrede ikke ansås at have pådraget sig et varigt mén på 5 procent eller derover, dels at hans erhvervsevne ikke ansås for nedsat med 15 procent eller derover, hvorfor han ikke var berettiget til erstatning for varigt mén eller for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Den 27. marts 1992 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelserne.

Ved brev af 23. august 1993 anmodede sikredes forbund på sikredes vegne Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen om varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Den 2. december 1994 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at man nu vurderede, at sikredes mén var 8 procent.

Sikrede klagede over afgørelsen, som den 7. juni 1995 blev stadfæstet af Ankestyrelsen.

Den 5. maj 1995 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, og vurderede at tabet nu udgjorde 15 procent.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at arbejdsskadens følger efter styrelsens opfattelse kun svarende til 1/3 havde været årsag til sikredes arbejdsophør og overgang til førtidspension. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Sikrede havde forinden i december 1994 fået tildelt forhøjet almindelig førtidspension i medfør af lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1.

Ved brev af 10. marts 1999 til Arbejdsskadestyrelsen begærede sikredes advokat på vegne af sikrede sagen genoptaget, og den 2. februar meddelte Arbejdsskadestyrelsen sagens parter at sagen var genoptaget.

Arbejdsskadestyrelsen har efterfølgende i afgørelse af 21. februar 2000 forhøjet méngraden til 10 procent. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankestyrelsen.

Den 12. april 2000 havde Arbejdsskadestyrelsen sideløbende genoptaget erhvervsevnetabssagen og forhøjet procentsatsen til 35 procent.

Afgørelsen blev af forsikringsselskabet F påklaget til Ankestyrelsen.

Den 29. juni 2001 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at erhvervsevnetabet skulle fastsættes til 25 procent.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke ansås at være godtgjort sådanne ganske særlige omstændigheder, som er en betingelse for genoptagelse efter udløbet af 5- års fristen. Ankestyrelsen vurderede derimod, at der havde været grundlag for forvaltningsretlig genoptagelse af Arbejdsskadestyrelsens tidligere afgørelse om erhvervsevnetab af 5. maj 1995.

Ankestyrelsen har herefter på grundlag af sagens oplysninger fundet det dokumenteret, at arbejdsskadens følger havde haft en vis betydning for sikredes arbejdsophør, således at der ikke ansås at have været tilstrækkeligt grundlag for et fradrag i erstatningens størrelse svarende til 2/3, således som Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om den 5. maj 1995.

Sagen blev af forsikringsselskabet F indbragt for Østre Landsret, som frifandt Ankestyrelsen.