U-4-89
Officiel principafgørelse
Arbejdsskadestyrelsen havde hjemmel til at træffe afgørelse om forskud på forventet erstatning, også når spørgsmålet om erstatningens størrelse var indbragt for Ankestyrelsen....
Sagsoplysninger
Sikringsstyrelsen fastsatte den 27. juni 1988 tab af erhvervsevne til 100%.
Forsikringsselskabet ankede ved brev af 8. juli 1988 over Sikringsstyrelsens afgørelse.
Tilskadekomne M's faglige organisation anmodede i brev af 26. august 1988 Sikringsstyrelsen om forskud på erstatning, svarende til hvad forsikringsselskabet umiddelbart var indstillet på at anerkende (tab af erhvervsevne på 15-25%).
Sikringsstyrelsen fandt, at der ikke kunne anvises M forskud på en erhvervsevnetabserstatning, når afgørelsen derom er indbragt for Ankestyrelsen.
Sagen blev anket af den faglige organisation.
Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 26, stk. 3 og § 54.
Lovhenvisninger
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 26, stk. 3 og § 54
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.