Arbejdsskadeloven
1983

U-3-83

J.nr.: 10830-81

Resume

Et ulykkestilfælde, der overgik en mand under kørsel for egne og andres børn, som skulle deltage i en udenbys kamp for idrætsforeningens lilleputhold, var ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kørslen måtte an...

Lovgrundlag

  • Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 1

Sagsfremstilling

En mand omkom i oktober 1980 som følge af en færdselsulykke, der indtraf, da han i sin bil efter aftale med en lokal idrætsforening befordrede 6 drenge til en udenbys fodboldkamp. Af børnene var 2 børn af afdøde. Om den afdødes tilknytning til idrætsforeningen var det oplyst, at afdøde ligesom en del andre forældre til børn i foreningen hjalp med kørsel for ungdomsspillere til forskellige steder, hvor der skulle afvikles kampe. Ordningen var beskrevet som ret løs, men alligevel en betingelse for, at foreningens økonomi kunne balancere. Idrætsforeningen havde supplerende oplyst, at afdøde ikke var medlem af foreningen, men at han, der havde børn på foreningens lilleputhold og var interesseret i foreningens virke, påtog sig en meget stor del af besværet med befordring af lilleputholdet - og kun dette hold - i forbindelse med udenbysarrangementer. For sin kørsel modtog afdøde godtgørelse med 75 øre pr. km.

Sikringsstyrelsen fandt, at ulykkestilfældet henhørte under arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovens § 1. Afgørelsen var begrundet med, at der forelå såvel en arbejdsaftale som et tjenesteforhold mellem idrætsforeningen og afdøde gående ud på privat transport ved den lejlighed, da skaden indtraf. Sikringsstyrelsen har yderligere anført, at styrelsen ved sin afgørelse har lagt til grund, at afdøde ikke var medlem af idrætsforeningen, idet han - såfremt medlemskab havde foreligget - begrebsmæssigt ikke ville kunne anses for at være i et ansættelsesforhold til foreningen.

Sagen blev anket af forsikringsselskabet, der bl.a. anførte, at spørgsmålet om medlemskab af idrætsforeningen måtte være uden betydning for sagen. Selskabet har yderligere anført, at det er sædvanligt forekommende, at forældre kører deres børn til sportsudøvelse eller arrangementer i andre ungdomsorganisationer, og at forældre ved sådanne lejligheder tager nogle af deres børns kammerater med ved kørslen. Herudover har selskabet bemærket, at det må antages at skyldes de gældende høje benzinpriser, at der eventuelt ydes godtgørelse af udgifterne til benzin ved kørsel af denne art. Ifølge arbejdsskadeforsikringslovens § 1 er enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter loven.

Afgørelse

Efter oplysninger om afdødes kørsel i forbindelse med idrætsforeningens lilleputholds deltagelse i udenbys kampe fandtes kørslen at måtte ses som udtryk for afdødes interesse i de arrangementer, hvori hans børn deltog. Der fandtes herefter ikke ved den omhandlede kørsel at have foreligget noget sådant antagelsesforhold som forudsat i lovens § 1. Den anmeldte skade fandtes herefter ikke at kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, og Ankestyrelsen ændrede således Sikringsstyrelsens afgørelse.

Nøgleord

Antagelse til arbejdeForening