U-2-96

Skadelidte var ikke berettiget til efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30 at få dækket udgifter til boligændringer eller til køb af bil om sygebehandling, optræning og hjælpemidler. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det er en forudsætning for betaling af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne (kørestole) efter lovens § 30, stk. 2, at anskaffelsen er nødvendig under sagens behandling for at bedre sygebehandlingens/genoptræningens resultat, for at formindske arbejdsskadens følger eller for bedre at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og/eller det varige mén. "Lignende hjælpemidler" efter den nævnte bestemmelse omfatter hjælpemidler, der i art og omfang alene kan anses for at være anskaffet for at erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der er blevet beskadiget ved arbejdsskaden. Hjælpemidlet skal som udgangspunkt være individuelt fremstillet/tilpasset. Udgifterne til ændringen af kondirummet, køkkenet, udgangen til terrassen og tilbygningen med bl.a. spa-bad kunne herefter ikke dækkes. Ankestyrelsen henviste til, at der var tale om bygningsmæssige ændringer, som efter praksis falder udenfor begrebet hjælpemidler m.v. i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der efter lovens § 30, stk. 1, alene er hjemmel til at dække udgifter til nødvendig sygebehandling eller optræning under sagens behandling for at opnå bedst mulig helbredelse. Almindelig konditionstræning er ikke omfattet af lovens bestemmelser. Skadelidte var heller ikke berettiget til at få dækket udgifter til anskaffelse af bil efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 2. Ankestyrelsen lagde vægt på, at invalidebiler falder udenfor hjælpemiddelbegrebet i denne bestemmelse. Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og traf samtidig afgørelse om, at skadelidte ikke kunne få dækket udgifterne til bilen efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 2.