U-2-07
Resume
En partreder var omfattet af den sikrede personkreds, da han kom til skade ved en ulykke under sejlads. Partrederen arbejdede frivilligt og ulønnet med sejlads af en færge for turister efter en fast og kendt vagtplan. Manden indgik i sikkerhedsbemand...
Lovgrundlag
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 2
Sagsfremstilling
Partrederen kom til skade, da han deltog i sejlads og fortøjning af en færge, der sejlede med turister.
På skadedagen var manden ombord på færgen som medhjælper ifølge en forud lagt vagtplan, der angav tidspunktet for fremmøde og ophør af vagten. Han var samme år blevet godkendt som skipper af Søfartsstyrelsen til at sejle med færgen og indgik i sikkerhedsbemandingen på færgen. Han havde til opgave at stå for fortøjningen af færgen, og han skulle billettere til søs. Arbejde på færgen var ulønnet.
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at partrederen ikke var omfattet af den sikrede personkreds, da han kom til skade. Arbejdsskadestyrelsen anførte som begrundelse, at der ikke var etableret et tjenesteforhold i lovens forstand, idet han var partreder i rederiet. Manden var således ikke ansat til at udføre arbejde.
Det blev oplyst, at hver part kostede 500 kr. Der var aldrig udbetalt udbytte. Et overskud fra driften af færgen reserveredes til reparationer, istandsættelse og almennyttige formål. Et køb af en part var ikke nogen investering. Der havde været tegnet forsikring mod arbejdsskade siden rederiet blev etableret.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en partreder, der arbejdede frivilligt med sejlads af en færge og kom til skade, var omfattet af den sikrede personkreds, da han kom ud for en ulykke.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse U-2-07 på retsinformation.dk →