U-11-02
Resume
En arbejdsgiver, der ikke var udpeget som sikringspligtig arbejdsgiver, kunne ikke klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Begrundelsen var, at lovens bestemmelser, om arbejdsgiveres klageadgang ikke gælder, når en sikringspligtig arbejdsgiver i...
Lovgrundlag
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 55, stk. 1, nr. 3 og § 55, stk. 1, nr. 4
Sagsfremstilling
Sikrede havde pådraget sig en hørelidelse, som Arbejdsskadestyrelsen anerkendte som erhvervssygdom. Sikrede havde i løbet af en periode på 28 år været udsat for støj hos 3 forskellige arbejdsgivere.
Arbejdsskadestyrelsen meddelte samtidig med anerkendelsen, at styrelsen ikke havde kunnet udpege en bestemt arbejdsgiver, hvor sikrede havde pådraget sig lidelsen.
Afgørelsen blev sendt til både sikrede, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og den ene af arbejdstagerens tre arbejdsgivere. Det fremgik af afgørelsen, at arbejdsgiveren og selskabet kunne klage over afgørelsen inden 4 uger, hvilket arbejdsgiveren valgte at gøre.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en arbejdsgiver kan klage over en afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade, når Arbejdsskadestyrelsen ikke har udpeget en sikringspligtig arbejdsgiver efter lovens § 6, stk. 2, men henført skaden til en branche efter lovens § 6, stk. 5. Sagen blev endvidere behandlet for at tage stilling til, om arbejdsgivers modtagelse af en afgørelse med klagevejledning kan begrunde en klageadgang for denne.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse U-11-02 på retsinformation.dk →