T-1-97

En offentligt ansat lønmodtager fik bevilget delpension fra den 1. november 1992 på grundlag af en nedsættelse af arbejdstiden med 16 timer om ugen.

I februar 1995 ansøgte lønmodtageren om at blive omfattet af den frivillige fratrædelsesordning for tjenestemænd, overenskomstansatte m.fl. i staten og folkekirken. Ordningen indebar en periode på 7 måneder med tjenestefrihed med løn. Lønmodtageren blev omfattet af denne ordning fra den 1. juni 1995.

Lønmodtageren orienterede ikke ved ordningens ikrafttræden kommunen om den ændrede situation. Kommunen blev opmærksom herpå under behandlingen af en ansøgning om pension efter lov om social pension. Kommunen standsede herefter udbetalingen af delpension fra den 30. november 1995 og krævede tilbagebetaling af delpension for perioden efter den 1. juni 1995. Dette blev meddelt telefonisk den 19. december 1995 og skriftligt den 2. januar 1996. Kommunen henviste i sin afgørelse til delpensionslovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter retten til delpension er betinget af, at modtageren arbejder her i landet.

Det Sociale Ankenævn fandt, at lønmodtageren fortsat var berettiget til delpension.

Nævnet lagde vægt på, at retten til delpension efter bestemmelsen i § 10, stk. 2, i lov om delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 52 uger. Nævnet sidestillede således situationen med arbejdsløshed.

Nævnet ophævede samtidig kommunens krav om tilbagebetaling.

Nævnets afgørelse blev anket af kommunen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om tjenestefrihed i forbindelse med frivillig fratrædelse kunne ligestilles med arbejdsløshed, jf. delpensionslovens § 10, stk. 2, og berettige til fortsat udbetaling af delpension i op til 52 uger, eller om tjenestefrihed betød, at arbejdskravet i delpensionslovens § 9, stk. 1, dermed ikke længere var opfyldt.