R-8-08

En modtager af sygedagpenge havde været sygemeldt siden 19. marts 2007.

På baggrund af de lægelige oplysninger meddelte kommunen den 4. maj 2008, at hvis hun ikke påbegyndte medicinsk behandling, ville hendes dagpengeret ophøre samme dag i medfør af sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 1.

I brev af 2. juni 2008 meddelte dagpengemodtageren, at hun havde valgt at tage medicinsk behandling, men at hun oplevede problemer som følge af den, og at hun derfor klagede over afgørelsen.

Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at det ikke kunne realitetsbehandle sagen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var en forudsætning for, at nævnet kunne behandle en klage, at kommunen havde truffet en afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens krav om medicinsk behandling som betingelse for fortsat ret til dagpenge, ikke var en afgørelse. Der var alene tale om en processuel beslutning. Kommunen havde endnu ikke truffet afgørelse om at standse dagpengeudbetalingen. Hvis hun besluttede at ophøre med den medikamentelle behandling, og kommunen som følge heraf standsede dagpengeudbetalingen, kunne hun indbringe denne afgørelse for nævnet.

Dagpengemodtageren klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kommunens meddelelse om at standse dagpengene, hvis en modtager af sygedagpenge ikke indgik i medicinsk behandling, var en afgørelse, der skulle behandles af beskæftigelsesankenævnet.