R-4-04

J.nr.: 7000048-04

Resume

Et uforholdsmæssigt langt sagsforløb i kommunen måtte sidestilles med, at kommunen havde givet afslag på at være rette handlekommune i en sag om sygedagpenge....

Lovgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003 - § 3, stk. 1, § 9 og § 60, stk. 1

Sagsfremstilling

En ansøger anmodede den 4. maj 1998 A kommune om sygedagpenge. Denne anmodning havde kommunen oplyst, at de aldrig havde modtaget.

Den 21. marts 2000 rykkede ansøgerens repræsentant kommunen for sygedagpenge.

A kommune videresendte anmodningen til B kommune, idet ansøgeren pr. 14. februar 2000 var bosiddende i B kommune. B kommune returnerede anmodningen til A kommune, idet flytningen var blevet annulleret.

A kommune havde efterfølgende oplyst, at ansøger havde boet i A kommune i perioderne 17. december 1990 til 4. januar 1999 og fra den 4. februar 1999 - 1. august 2000.

I brev af 11. september 2003 anmodede Folketingets Ombudsmand om, at det sociale nævn skulle tage stilling til, om de kunne behandle sagen vedrørende ansøgerens eventuelle ret til sygedagpenge.

Det sociale nævn afviste at tage sagen under behandling.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der for indeværende ikke forelå en kommunal afgørelse truffet over for ansøgeren efter sygedagpengeloven, som kunne tages under behandling af nævnet, jf. § 60, stk. 1 i retssikkerhedsloven.

Ansøgeren klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det havde principiel betydning for klageadgang og sagsbehandlingsreglerne helt generelt, dels på dagpengeområdet, dels på det sociale område, om kommuner ved blot at undlade at besvare henvendelser fra borgerne kunne undslå sig sine forpligtelser med borgernes sociale hjælp.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid i kommunen kunne sidestilles med et afslag på dagpenge med den virkning, at nævnet burde have taget sagen under behandling.

Afgørelse

Sagen blev hjemvist til det sociale nævn med henblik på ny undersøgelse og afgørelse om, hvem der var rette handlekommune i ansøgerens sygedagpengesag. Begrundelsen var, at Ankestyrelsen fandt, at de sociale klageinstanser skulle behandle en klage over et uforholdsmæssigt langt sagsforløb, hvor der ikke blev truffet en afgørelse, som om der var truffet afgørelse, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og § 60, og en forvaltningsretlig grundsætning om, at en uforholdsmæssigt lang sagsbehandlingstid kunne sidestilles med et afslag. Der henvistes endvidere til Ankestyrelsens klagevejledning af 10. februar 2000 på det sociale område, pkt. 13. I den foreliggende sag måtte sagsforløbet i A kommune sidestilles med, at kommunen havde givet afslag på at være rette handlekommune for ansøgerens sag om sygedagpenge, jf. retssikkerhedslovens § 9. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at han den 4. maj 1998 anmodede A kommune om sygedagpenge, at han ved brev af 21. marts 2000 rykkede for sygedagpenge, at A kommune efterfølgende i brev af 4. april 2000 oplyste, at ansøgerens sygedagpenge- og pensionssag var oversendt til B kommune, at A kommune i brev af 28. juni 2001 oplyste, at de havde oversendt "skrivelse"papirer" til C kommune, idet det fremgik af folkeregisteroplysning medio august (2000) at ansøgeren var flyttet til C kommune pr. 1. august 2000, og at A kommune havde forventet, at han ville tage kontakt til den nye opholdskommune efter flytningen.

Nøgleord

KompetenceHandlekommuneUforholdsmæssig lang sagsbehandlingstidKlage

Relaterede afgørelser

R-13-01

En kommune traf afgørelse om standsning af refusion af dagpenge til en arbejdsgiver, da lønmodtageren ikke længere fandtes at være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Afgørelsen overfor arbejdsgiveren var forsynet med klagevejledning. Lønmodtage...

2-14

Et dødsbo havde ingen retlig interesse i at rejse en klagesag om borgerens økonomiske forhold og kunne derfor ikke efter borgerens død klage over en afgørelse. Det var i den konkrete sag uden betydning, at kommunen havde undladt at give klagevejledni...

108-15

Der skal altid være en kommune, som har pligt til at yde borgeren hjælp. Det er et grundlæggende princip, der sikrer, at borgeren får den nødvendige hjælp i tide og ikke risikerer at blive henvist fra myndighed til myndighed. Efter retssikkerhedslove...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse R-4-04 på retsinformation.dk →